Yahoo køber Musicmatch

Yahoo vælger at satse på markedet for onlinemusik ved køb af den internetbaserede musiktjeneste Musicmatch.

Yahoo betaler 160 millioner dollar for den internetbaserede musiktjeneste Musicmatch, der skal fungere som internet-gigantens indgangsportal til markedet for onlinemusik.

Dermed overtager Yahoo Muscmatch' 225.000 brugere og får et musikbibliotek med over 700.000 musiknumre. Endvidere inkluderer købet en medieafspiller, som tager konkurrencen op med RealPlayer og Windows Media Player.

Musicmatch blev lanceret i slutningen af 1990'erne som en abonnementsbaseret musiktjeneste online, men fik en ansigtsløftning sidste år, der resulterede i et koncept a la musiktjenesterne iTunes og Napster.

Yahoo's strategi bag købet af Musicmatch er at nå det størst mulige antal kunder, som netop nu er ved at skifte til køb af musik online. Dermed håber Yahoo at blive en af de store aktører inden for salg af musik online.

»Vores mål er at tilbyde kunderne den musik, de efterspørger der, hvor de ønsker at købe den,« siger Yahoo's musikdirektør David Goldberg.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse