Intel og Macromedia samarbejder om 3D-grafik

Macromedia har annonceret en ny version af sit multimedieværktøj Director Shockwave Studio og og den tilhørende medieafspiller Shockwave Player.

Snart bliver det muligt at hente flotte tredimensionelle animationer på Internet - selv med en langsom 56 kbps forbindelse. Macromedia har netop annonceret en ny udgave af Shockwave, version 8.5, som indeholder 3D-teknologi fra Intel. Samarbejdet mellem de to firmaer begyndte sidste år, hvor Macromedia fik licens til at benytte en teknologi, som er udviklet hos Intel Architecture Labs.


Intels teknologi flytter belastningen fra netværket til den lokale processor. I stedet for at sende tunge animationer over Nettet - billede for billede - sendes en gittermodel og nogle få billeder sammen med et instruktionssæt, som fortæller hvordan det færdige objekt skal tegnes og bevæges på skærmen.


Den færdige tredimensionelle animation bliver automatisk tilpasset processorens hastighed - jo hurtigere CPU, jo flottere bliver animationen. Intel håber selvfølgelig, at mange brugere vil opgradere til firmaets nyeste Pentium 4 processor, som giver den maksimale udnyttelse af teknologien.


Director 8.5 Shockwave Studio og Shockwave Player bliver frigivet til Windows og Mac i maj måned. Medieafspilleren er gratis, mens Director koster 1.199 dollar (199 dollar for en opgradering).


(Kilde: CNET)

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

T-Systems har pr. 1. september 2026 ansat Mikael Falk som Business Development Director. Mikael skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor Manufacturing & Life Science og styrke T-Systems position med fokus på Cloud, AI og sikkerhed. Mikael kommer fra en stilling som Regional Business Development Director hos DXC Technology. Nyt job

Mikael Falk

T-Systems

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job