Microsoft udlover dusør for virusskribenter

Softwarefirmaet udlover to dusører på 250.000 dollars for information, som fører til arrestationen af programmørerne af virusplagerne MSBlast og SoBig.

Microsoft oplyser, at de udlover to dusører på 250.000 dollars for information, som fører til arrestationen af de personer, som har skrevet og publiceret MSBlast og SoBig. De to orme hærgede internettet i sensommeren, og var skyld i, at tusindvis af computere brød sammen.

Det er første gang, at Microsoft udlover en dusør for information, som kan medvirke til at identificere cyberkriminelle.

»Jeg synes ikke, at det er en dårlig tilgang til at bekæmpe den voksende aktivitet derude. Folk vil måske kritisere Microsoft for det, men det er en legitim metode til at mobilisere folk til at analysere deres logs,« mener Peter Lindstrøm, chef hos Spire Security, som forsker i beskyttelse af netværk.

Andre forskere i IT-sikkerhed forholder sig mere skeptisk, og peger på, at dusørerne retter for meget fokus på vira, som allerede har forvoldt skade, frem for at rette fokus på at beskytte sig mod fremtidige vira.

»Det løser ikke det grundlæggende problem, at folk stadig er i stand til at skrive orme som MSBlast,« siger en IT-sikkerhedskonsulent som ønsker at være anonym til CNET.

Til trods for flere måneders intensiv forskning, har FBI og Microsoft hidtil kun formået at spore to mistænkte. De er mistænkt for at have udviklet varianter af MSBlast. Programmøren af den oprindelige og mest skadelige variant af MSBlast, er ikke fundet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job