Apple sætter app-udviklere under pres

Inden for to måneder skal iOS-applikationer omstilles til Apples betalingssystem.

Artikel top billede

Apple har sat den 31. marts som deadline for, at applikationer i App Store skal skifte til Apples eget betalingssystem In App Purchase – eller risikere at blive smidt ud. Det fortæller et af de mediehuse, Yudu Media, der er ramt af Apples nye regler. I de sidste dage har der været sagt og skrevet meget om, at Apple ikke længere vil tillade salg af indhold i applikationer undtagen hvis det sker gennem In App, hvor 30 procent af prisen så går til Apple.

Sony har fået afvist sin Reader-applikation, fordi den ikke bruger In App Purchase, og danske Riidr har ligeledes oplevet at få afvist to nye versioner af sin software.

Men hos Yudu Media er man faktisk godt tilfreds med Apples nye politik – som rent faktisk bare er en håndhævelse af de eksisterende App Store Review Guidelines.

Yudu Media skriver både om sagen i en pressemeddelelse og et blogindlæg. Her fremgår det altså blandt andet, at Apple har sat den 31. marts som deadline for alle udviklere.

I øjeblikket får Apple 30 procent af prisen for alle apps, der sælges i App Store, men Apple tjener ikke på det indhold der sælges inde i applikationerne – undtagen hvis de bruger In App Purchase, og dermed kører over Apples eget betalingssystem.

Nu vil Apple altså tvinge alle applikationer der sælger indhold som f.eks. e-bøger, musik og video til at bruge In App. Det er fortsat tilladt at hente indhold ind i applikationen der er købt andre steder – men kun, hvis det samtidig er muligt at købe det samme indhold inde i applikationen med In App Purchase.

I et blogindlæg der starter med ”Why Apple is Right ...” skriver Yudu Media blandt andet, at de nye betingelser faktisk er en fordel for både forbrugere og udgivere. For den enkelte bruger betyder det nemlig, at det bliver lettere at købe indhold, fordi In App Purchase fungerer på samme måde i hver applikation. Her er altså en standardiseret og brugervenlig metode til køb og betaling af indhold.

Man skal ikke længere forlade programmet og gå til en ekstern webside for at håndtere købet – det hele klares inde i applikationen og afregnes gennem Apples betalingssystem.

Yudu Media mener også, at det vil være en fordel for udgiverne, fordi det bliver nemmere at købe deres indhold med In App Purchase, og de behøver ikke længere etablere deres betalingsløsning.

Men det store problem er, at udgiverne nu skal betale 30 procent af prisen til Apple. Det kan betyde at indhold bliver dyrere, og det rammer dermed også forbrugerne.

”Apple har en ledende markedsposition i tablet-industrien, med 14,8 mio. solgte iPads i 2010, og det er stadig den bedste platform til at sælge indhold til et bredt publikum. Men for de mange udgivere som har profiteret af denne platform uden at overholde Apples retningslinier, kan denne håndhævelse få en stor indflydelse på deres bundlinie når de skal betale yderligere 30 pct. til Apple,” siger Richard Stephenson, der er direktør for Yudu Media.

Han understreger at firmaets egne applikationer allerede understøtter In App Purchase og dermed ikke er i risikozonen. Men andre kan hurtigt komme i klemme.

”Der er ikke meget tid inden denne deadline og derfor er det vigtigt at udbyderne sørger for at få udviklet nye applikationer og sendt dem ind til godkendelse for at sikre at deres kunder fortsat kan få adgang til indholdet,” siger Richard Stephenson.

Det er blandt andet populære applikationer som den digitale magasin-kiosk Zinio, der bliver ramt af Apples nye politik. Hos Zinio skal man i øjeblikket betale over en webbaseret løsning. Zinio har indtil videre ikke udtalt sig om, hvad man har tænkt sig at gøre.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job