En 100 meter høj vindmølle knejser over det nye hovedkvarter for Widex i Lynge. Møllen er det første tegn på, at den store, runde bygning er bygget med ekstrem fokus på at holde driftomkostningerne nede eller at lade Moder Jord overtage dem.
Men vindmøllen er kun en lille brik i det store, grønne spil. Der er mange flere.
Halvdelen af facaden er beklædt med 600 m2 solceller, og regnvand fra taget samles og genbruges i toiletterne. Rundt omkring i landskabet kan man ane 10 kasser, som afslører de grundvandsboringer, der stikker 100 meter dybt i jorden, og som fungerer som et gigantisk forråd til gratis køling og opvarmning.
Ingeniør og partner hos høreapparatsfabrikanten, Richard Tøpholm, fortæller her, hvordan miljøhensynene også er med til at bringe it-driftomkostningerne i bund, og hvordan overskudsvarme fra serverne kan gemmes til koldere tider.
Et serverrum kan sagtens være 20 grader
Det nye, runde hovedkvarter huser i de travleste tider 700 ansatte. Cirkelformen er valgt for at bringe de ansatte så tæt på hinanden, men den runde form har givet arkitekter og håndværkere grå hår i hovedet, fordi standardmaterialer sjældent passede til de buede vægge.
Også serverrummet skulle “vrides” i en blød bue for at passe ind i bygningen, men it-afdelingen havde også andre krav til rummet, der gjorde, at de endte med at bygge det selv.
Rummet huser alle firmaets forretningsapplikationer placeret på en snes rackskabe. I fremtiden vil man også søge ud i byen eller skyen efter regnekraft, men indtil videre huser de lokale servere alt firmaets it bortset fra en backup, der står et andet sted i huset.
“Vi har selv bygget rummet. Vi har en tendens til at gøre tingene selv. Vi er jo mange elektroingeniører,” siger Richard Tøpholm med et glimt i øjet.
“Vi bilder os ofte ind, at vi kan lave tingene bedre og billigere selv. Man starter selvfølgelig ud med en lavere specialviden end en leverandør, men man kan google sig til meget.”
Det var blandt amerikanske kilder, der var mest information at hente.
“I et serverrum har man de såkaldte kolde og varme gader, men normalt kan du ikke undgå, at noget af varmen flytter sig over i den kolde gade, og så ender du med at bruge alt for meget kold luft for at køle rummet,” siger Richard Tøpholm.
For at undgå varmevandringen er der opsat vægge mellem de kolde og varme gader, så rackskabene nærmest er skåret midt over og står med front og bag i hver sit rum.
“Det betyder, at vi kun har brug for cirka 20 grader i de kolde gader. I nogle serverrum vil du opleve, at det blæser så meget, at det får håret til at lægge sig ned, fordi man skal have temperaturen helt ned på 16 grader,” siger han og går ind i rummet med næsten almindelig stuetemperatur.
Vindmøllen ude i baghaven leverer på gode dage mere strøm, end der er behov for, men serverrummet er tilsluttet det almindelige elnet, så der også er strøm, når vinden svigter. Men ifølge Richard Tøpholm forbruger kølingen i serverummet kun cirka 1 kWt per time året rundt.
Temperaturen bliver nemlig også holdt nede ved hjælp af køleanlægget, som henter grundvand op i kælderen.
Grundvandet holder os kolde og varme
Grundvandsanlæg fungerer kort sagt ved, at man transporterer grundvand op i forsejlede rør og ved hjælp af varmevekslere lader grundvandet og almindelig vand mødes uden, at det kommer i kontakt med hinanden. Grundvandet er på 100 meters dybde cirka otte grader, og den temperaturforskel kan bruges til køling.
Men det underjordiske anlæg kan også anvendes til varme. Spildvarme fra serverrummet og de maskiner, der laver høreapparater, sendes ned i dybet.
“Det smarte er, at varme ikke bare forsvinder nede i jorden. Så det varme vand, vi lægger 50 meter ned i løbet af sommeren, bliver holdt varmt af et kæmpe lag sand, så vi kan tage det op igen om vinteren og bruge det til opvarmning,” siger Richard Tøpholm.
I kælderen står et vandværk på størrelse med et tilsvarende i en middelstor provinsby, der styrer grundvandsanlægget. Det gør køling gratis - teoretisk. For der er selfølgelig postet mange penge i etableringen af den grønne bygning. Grundvandsanlægget har alene kostet 10 millioner. Men Richard Tøpholm fastslå, at alt er lavet med lige fokus på miljøet og pengepungen.
“Alle de miljøtiltag, vi har lavet, er også sund fornuft, når det kommer til økonomien. Det er kun solcellerne på facaden, der ikke er rentable, men de tjener trods alt lidt flere penge hjem end marmor, og det er jo heller ikke billigt at hænge op.”
Der er flere detaljer om byggeriet på hjemmesiden Widexbyggeri.dk.
