Kæmpetab for TDC i Norge

TDC Norge kommer ud af 2003 med et tab på knap 140 millioner danske kroner før skat. Dermed har TDC tabt næsten 400 millioner på det norske datterselskab i de forløbne to år.

Mens TDC sidder tungt på det danske telemarked, så står det noget anderledes til i Norge. Her kommer TDC Norge for at andet år i træk ud af 2003 med røde tal på bundlinjen. Et minus på knap 140 millioner kroner før skat sidste år betyder, at selskabet i alt har tabt knap 400 millioner kroner i det norske broderland de seneste to år. Omsætningen faldt svagt fra 443 millioner kroner i 2002 til 434,8 millioner kroner i 2003.

I 2002 fik selskabet ny direktør og sidste år blev TDC's aktiviteter i Norge og Sverige samlet i selskabet. I det forløbne år har mere end 126 medarbejdere forladt selskabet, der i dag tæller 97 medarbejdere. TDC Norge er reduceret til et salgsselskab, og de tilbageværende medarbejdere arbejder primært med at levere dataløsninger til virksomheder og offentlige myndigheder i Norge og Sverige.

TDC's koncernchef, Henning Dyremose, har tidligere kaldt TDC Norge for et problembarn, men han er glad for at den omstillingsproces, som den nye direktør Håvard Larsen har sat i gang, viser at give frugt.
»TDC er ikke tilfreds med de resultater vi har set indtil videre. TDC Norge har været igennem en omfattende proces i 2003. Det er noget både TDC på koncernniveau og TDC Norge nu kan begynde at se resultaterne af,« siger Henning Dyremose i en kommentar til det aktuelle regnskab fra det norske datterselskab.

På trods af optimismen regner Håvard Larsen ikke med at TDC Norge får positive tal på bundlinjen i 2004.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Thomas Bjørn Nielsen som E-Commerce Manager. Han skal især beskæftige sig med at optimere og vækste virksomhedens digitale platforme yderligere. Han kommer fra en stilling som Operations Project Manager hos Tiger Media. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en MSc. i International Virksomhedsøkonomi. Nyt job

    Thomas Bjørn Nielsen

    Renewtech ApS

    Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job