To millioner bankkonti bestjålet i USA

Næsten to millioner amerikanere har i det forløbne år oplevet, at uvedkommende har opnået adgang til deres bankkonti.

To millioner amerikanere har i gennemsnit mistet 1.200 dollars som følge af tyverier begået af uvedkommende, der har opnået adgang til deres bankkonti. Det samlede beløb løber op på mere end to milliarder dollars.

Det fastslår en ny undersøgelse, lavet af analyseselskabet Gartner, som har gennemført 5.000 telefon-interviews med amerikanske borgere.

Antallet af tyverier fra private bankkonti er steget radikalt inden for det sidste år, og ifølge Gartners analytiker Avivah Litan skyldes det stigende antal tyverier, at stadig flere vælger at anvende online-banking.

Ifølge Litan giver analysen et langt bedre billede af situationen, end bankerne normalt er villige til at give. Bankerne tilbageholder ofte information om indbrud i kundernes bankkonti, idet det skaber mistillid til bankerne, hvis ikke de kan sikre kundernes konti.

Tendensen passer sammen med et stigende antal phishing e-mails, hvis formål er at lokke kunderne til at udlevere brugernavne og passwords ved at udgive sig for at være en finansiel organisation.

Især er phishing-forsøg, som designes specifikt til at opnå adgang til bankkontoinformationer, steget markant de seneste 10 måneder.

Også vira, som i form af trojanske heste installerer keyloggers på sårbare computere, viser sig at give adgang til password og bankkontoinformationer, og dermed til at dræne bankkunders konti.

Du beskytter dig mod phishing ved aldrig at opgive information om passwords og bankkonti via e-mail. Seriøse finansorganisationer beder aldrig om denne type information via e-mail. Pas også på med at klikke på links i e-mails, hvis afsender du ikke er sikker på.

Du beskytter dig mod keyloggers ved at bruge opdaterede antivirus-programmer, ved regelmæssig installation af sikkerheds-opdateringer til Windows og ved brug af firewall.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S