I næsten en uge var store dele af det europæiske luftrum lukket for flytrafik, efter den islandske vulkan Eyjafjallajökul sendte askeskyer ned over Europa. I de fem dage, hvor flyene måtte blive på jorden, kunne ingen sige med sikkerhed, hvor meget aske der virkelig befandt sig i de højere luftlag. Det var Volcanic Ash Advisory Center i London, som udsendte en strøm af meldinger om askekoncentrationerne over de enkelte lande og dermed reelt havde magten til at afgøre, hvornår luftrummet skulle åbnes og lukkes.
Men Volcanic Ash Advisory Center havde ikke fly i luften for at måle asken – her brugte man computersimulationer for at beregne, hvordan asken i atmosfæren ville bevæge sig. Lukningen af luftrummet byggede dermed på en simulationsmodel af asken – og ikke på faktiske data. Det har nu fået en af de mest kendte computerpionerer, den amerikanske professor David Gelernter, til at kritisere den udbredte anvendelse af computersimulationer i en kronik, der er oversat og trykt i den tyske avis Frankfurter Allgeimeine Zeitung.
Gelernter mener, at det moderne samfund er alt for afhængigt af komplekse, uigennemskuelige softwaresimulationer – han henviser til lukningen af luftrummet som et eksempel på, hvordan en simulation kan skabe kaos i hele Europa, men trækker også paralleller til den aktuelle klimadebat. Her er det også simulationer og usikre prognoser, der udgør kernen i debatten, og den enkelte borger har slet ikke mulighed for at gennemskue modellen – så vi er tvunget til at acceptere computerens dom.
Men resultatet af simulationen afhænger dels af programmet og dels af de parametre, som computeren får til at starte med. Gelernter taler om ”intellektuel passivitet” og sammenligner med studerende, der er afhængige af deres lommeregnere og ikke kan finde fejlen, hvis de pludselig står med et forkert resultat.
”Den blinde tillid til den videnskabelige mystik-stats Kafka-computere har allerede bragt os i store vanskeligheder,” skriver professoren og opfordrer til skepsis over computermodellerne. Han mener, at vi er ved at skabe en formynderstat – hvor formynderen altså i dette tilfælde er computeren, der træffer vores beslutninger for os og dermed fritager os for ansvaret for vores egne handlinger.
Det kunne lyde som om David Gelernter er lidt af en maskinstormer – men hans forskning har faktisk skabt grundlaget for det moderne internet. I 1993 modtog han en pakkebombe fra Unabomberen – Theodor Kaczynski – som efterlod Gelernter hårdt såret. Unabomberen havde udvalgt Gelernter som en af dem, der repræsenterede det for ham forhadte teknologiske fremskridt. Men i dag er det altså Gelernter selv, der maner til skepsis overfor teknologien,
