Fra 1. januar 2005 skal virksomheder sende en elektronisk faktura, når de skal have betaling for den vare eller ydelse, som de har leveret til en offentlig institution eller myndighed. Hvis ikke de gør det, kan de risikere ikke at få deres penge. Det er konsekvensen af en ny lov, som blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget kort før nytår og som embedsmændene i Finansministeriet nu er ved at finpudse.
Som loven ser ud nu vil finansministeren piske virksomhederne til at bruge elektronisk fakturering ved ganske enkelt at nægte dem betaling, hvis regningen kommer på papir. Med udsigt til at kunne spare 900 millioner kroner på de offentlige budgetter er det forståeligt, at ministeren vil gøre hvad der står i hans magt for at få besparelsen hentet hjem.
Omvendt så bryder den nye lov med de grundlæggende principper for hvordan virksomheder handler med hinanden. Leverer man en fejlfri vare, har man også krav på at få betaling til den aftalte tid. Loven vil i yderste konsekvens sende virksomhederne ud i en juridisk gråzone, hvor betalingen afhænger af de offentlige kunders for godt befindende.
Der er derfor behov for at få ændret loven, så virksomhederne er sikre på at få deres penge, uanset hvordan regningerne ser ud. Samtidig kan man spørge sig selv om hvorfor private virksomheder skal have udgifter som følge af et effektiviseringsprojekt i det offentlige. Finansministeriet har beregnet at det vil koste virksomhederne 262 millioner kroner at kunne leve op til de nye krav.
De offentlige myndigheder bør i stedet selv stå for indscanning af regningerne og dermed også selv betale gildet - Det er først og fremmest dem, der høster gevinsten.
Premium
IBM-direktør Thomas Kovsted: Dialogen med vores kunder har ændret sig - handler nu mest om disse emner