Tekstildesign.dk er et nyt dansk website,
hvor kunstnere, designere, undervisere og håndarbejdsinteresserede kan mødes og hente inspiration.
Det nye web-site skal blive et tekstilt mødested på Nettet med artikler, boganmeldelser, orienteringer om udstillinger, kurser og tilbud om fjernundervisning. Lige nu arbejdes der på at få et debatforum op at stå med muligheder for udveksling af ideer og tanker. Sitet rummer også en guide til tekstile steder på Nettet.
Bag projektet står Kirstine Madsen, kunsthåndværker fra Designskolen i Kolding, og grundligger af "Jacquard, Skolen for Tekstil Computerdesign" i Århus og Britt Sallingboe, kunsthåndværker, forfatter og stifter af www.danmarksmindsteforlag.dk.