Rapport efterlyser national strategi for cloud computing

Ifølge en ny rapport kan cloud computing skabe masser af nye jobs i Danmark.

Artikel top billede

Med sine mange små- og mellemstore virksomheder står Danmark i en unik stærk position til at høste store økonomiske og konkurrencemæssige fordele af cloud computing. Det fremgår af en ny rapport fra Center for Digital Forvaltning (CEDI), der er gennemført for Microsoft. Gartner anslår at markedet for cloud computing vil udgøre 780 mia. kr. i 2014.

”Danmark har i de seneste år haft en utilfredsstillende udvikling i produktiviteten. Det har sat vores konkurrenceevne under pres og betyder, at vi risikerer en periode med lav vækst, med mindre vi skifter spor. Vores undersøgelse viser, at cloud computing kan bidrage med op til 16.000 nye arbejdsplader og op mod 4.200 nye virksomheder på længere sigt. Hertil kommer en række andre fordele som for eksempel en halvering af energiforbruget til it,” siger Michael Karvø fra CEDI.

Rapporten vurderer at Danmark kan opnå en mervækst på op til 0,3 pct. af BNP. Samtidig henvises der til, at cloud computing altså giver mulighed for at reducere energiforbruget til it ganske betydeligt.

Der vil opstå efterspørgsel efter nye løsninger til styring, overvågning og afvikling af systemer baseret på cloud computing. Her har Danmark mulighed for at skaffe sig en international konkurrencefordel ved at skabe et hjemmemarked, der satser på denne type løsninger, hedder det i rapporten.

En anden fordel er, at man kan frigøre højtuddannede it-kompetencer ved at nedlægge virksomhedernes egne driftscentre, som så kan bruges til it-udviklingsopgaver, der har en højere værdi.

Rapporten efterlyser en national strategi for cloud computing, der på længere sigt kan sørge for at Danmark får en lignende stærk position som inden for f.eks. shipping eller medicinal-industrien.

”Den politiske debat handler i øjeblikket om, hvad vi skal leve af i fremtiden. Cloud computing er langt fra det fulde svar, men er et relevant delelement i en større proces, der skal styrke produktiviteten og konkurrenceevnen,” lyder kommentaren fra Microsoft Danmarks adm. direktør Jørgen Bardenfleth.

Ifølge rapporten er det især små og mellemstore virksomheder, der får gavn af cloud computing. Selv helt små virksomheder kan få adgang til teknologiressourcer, som tidligere har været forbeholdt store virksomheder på grund af prisen.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S