Med gratis gaver til iværksættere: Flyttede fra Danmark og fik global succes - nu vender Zendesk hjem

Fire år gammel startup med 100 ansatte og 10.000 kunder i hele verden etablerer dansk udviklingscenter.

Siden de tre stiftere Morten Primdahl, Mikkel Svane, og Alexander Aghassipour i 2007 lancerede Zendesk fra ydmydige loft-lokaler på Østerbro i København, er det gået stærkt fremad. Firmaet fik hurtigt fede kunder som MSNBC, og to år efter starten sprøjtede amerikanske og internationale ventureselskaber penge i det danske startup, der som konsekvens flyttede fra Østerbro til San Francisco.

Fraflytningen fra fædrelandet viste sig at være en god ide.

I dag har Zendesk i alt sikret sig 26 millioner dollars i venturekapital, skrev TechCrunch for nylig. Det svarer til over 100 millioner kroner, og er en bemærkelsesværdig succes i sammenligning med de mange andre håbefulde danske start-ups, der ikke kan hive en krone ud af venturefondene herhjemme.

Nu vender Zendesk atter blikket mod gamle Danmark.

Et nyt software-udviklingscenter skal etableres i Danmark, fortæller Mikkel Svane, CEO for Zendesk.

"I de sidste par år har vi oprettet globalt hovedkvarter i San Francisco, etableret vores europæiske hovedkvarter i London, og er vokset til mere end 100 medarbejdere. Vi er meget glade for at meddele, at vi nu åbner et nyt udviklingscenter i Danmark, hvor vi vil ansætte en halv snes udviklere alene i år, " lyder det fra CEO’en.

Mikkel Svane annoncerede også et nyt verdensomspændende program for nystartede virksomheder.

"Efter selv at have været en lille startup i Danmark, anerkender vi og er taknemmelige for alle, der hjalp os undervejs. For at hjælpe andre i samme position, annoncerer vi nu et gratis ét-årigt Zendesk Plus + abonnement for nystartede virksomheder tilknyttet væksthuse, såsom Startupbootcamp og Seedcamp. Dette er nu kendt som vores ”Zendesk Loves Startups” program."

Zendesk er i alt opppe på over 10.000 kunder verden over, fortæller firmaet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere