Galaxy Tab må fortsat ikke sælges i Tyskland

Samsung forsøgte forgæves at få tysk domstol til at ophæve forbud.

Artikel top billede

På torsdagens retsmøde i Düsseldorf havde Samsung ikke held til at få det midlertidige forbud mod salget af Galaxy Tab 10.1 tavlecomputeren i Tyskland ophævet. Dermed må Samsung altså fortsat ikke sælge sin tablet på det tyske marked. Der holdes et nyt retsmøde den 9. september, hvor der kommer en endelig afgørelse i sagen.

I første omgang havde domstolen forbudt salget af Galaxy Tab 10.1 i hele EU undtagen Holland, men det blev senere begrænset til Tyskland.

Apple mener at Samsung har kopieret markante elementer af designet til iPad. Normalt er det svært at bruge et registreret design til at stoppe salg af lignende produkter. Samsung forsvarer sig da også med, at lignende tavlecomputere faktisk kan findes helt tilbage i den gamle science fiction-klassiker 2001: A Space Odyssey.

Denne tyske blogger har rapporteret live fra retsmødet torsdag (på tysk). Her er der også billeder fra retsmødet.

Ifølge bloggeren har Samsung argumenteret med, at det er umuligt at bygge en tavlecomputer uden at bruge et iPad-lignende design – altså en firkantet enhed med runde hjørner og en kant rundt om displayet – og hvis Apple får medhold i sagen, vil det betyde at firmaet reelt får monopol på tavlecomputere.

Men dommeren mener, at der er for mange ligheder mellem Galaxy Tab og iPad, og dommeren køber ikke argumentet med, at det ikke er muligt at designe en tablet uden at den kommer til at ligne iPad.

En hollandsk domstol afgjorde tidligere i denne uge at Samsung krænker et Apple-patent med sine smartphones, men på flere andre punkter fik koreanerne dog medhold.

Det menes at der i øjeblikket kører sager mellem Apple og Samsung i mindst 19 lande.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job