Artikel top billede

Farvel til Steve Jobs - her er hvad du kan lære af ham

Verdens største erhvervsledere kan give os inspiration i hverdagen. Her er, hvad du kan lære af eneren Steve Jobs.

Da Steve Jobs for få uger trådte tilbage som Apple-chef, føg det med superlativer i avisspalterne: Vor tids Thomas Edison og Henry Ford var nogle af de skudsmål, han fik.

Og der er da ingen tvivl om, at Steve Jobs er en enestående begavelse, måske endda et geni. Men hvis hans succes skyldes et unikt talent, betyder det så også, at vi kan glemme alt om tage ved lære af ham? 

"Nej," mener forlagsdirektør Jesper Bove-Nielsen, hvis forlag Libris har udgivet flere bøger om Steve Jobs.

Han mener, at vi kan lade os inspirere af Steve Jobs på mange områder. Eksempelvis når det gælder hans verdensberømte produktpræsentationer

"De er bygget op over nogle helt simple teknikker, der ikke adskiller sig væsentligt fra noget, som vi andre også kan lave," siger Jesper Bove-Nielsen.

Men præsentationsteknikken er ikke det eneste punkt, hvor du kan hente inspiration hos Steve Jobs.

Kræv det umulige af dine medarbejdere

1. Det handler om passion - ikke penge

Står du som en mindre erhvervsdrivende, der er i konkurrence med store og veletablerede konkurrenter, kan det virke som en kamp op ad bakke. 

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen er der en vigtig lektie at lære, når du kigger på Apples historik: Den stærkeste drivkraft er din passion og ikke dine økonomiske muskler. 

Apple var et vingeskudt selskab, da Steve Jobs returnererede i 1996, efter at han var blevet sparket ud af selskabet 10 år tidligere. Men alligevel har Apple siden da overhalet alle de store it-selsaber indenom, og det er i dag verdens mest værdifulde selskab målt på børsværdien.

Det er på trods af, at virksomheder som IBM og Microsoft har haft langt mere kapital og langt større udviklingsafdelinger end Apple.

Men hvor IBM postede milliarder af dollar i deres udviklingsafdelinger, samlede Steve Jobs en lille gruppe dedikerede mennesker omkring sig, der alle havde det til fælles, at de er drevet af den samme passion som ham selv. 

Du kan læse mere om Steve Jobs vinderteam i denne artikel fra Computerworld.

2. Du skal kræve det umulige 

Men Steve Jobs har ikke bare sammensat et vinderteam. 

Jobs har også været holdets leder og anfører. Som anfører har han presset sine medarbejdere og krævet, at de præsterede ting, som de selv troede var umuligt.

"Hele Apples kultur er bygget op på at gøre ting, der er umulige," siger Jesper Bove-Nielsen. 

Han beskriver Steve Jobs som en benhård leder, der kræver resultater. Som eksempel fortæller han, at da iPod'en i sin tid blev produceret, krævede Jobs, at der blev luget ud i de mange knapper og kontakter, der normalt sidder på musikafspillere. 

Apples designere og ingeniører mente, at det var umuligt. Men resultatet blev Apples revolutionerende "click wheel", hvor brugeren styrer musikafspilleren ved hjælp af et berøringsfølsomt hjul.

3. Giv dine kunder en oplevelse 
Når du købte en ny pc, har det længe været helt normalt, at den blot kommer i en brun papkasse.  

Men under Steve Jobs' ledelse er intet overladt til tilfældighederne, og uanset om du køber en en Mac, en iPhone eller en iPad, er der tænkt over emballagen, der er stilfuld og minimalistisk.  

Når du sidder med emballagen til en iPhone i hånden, kan du let blive i tvivl, om det er et stykke elektronik, du sidder med, eller om der ligger et smykke eller en dyr parfume i den lille æske.  

"Det er designet til, at du skal få en god oplevelse, når du pakker produktet ud. En sjov detalje er også, at mange brugte Apple-produkter netop sælges i  den orginale indpakning," siger Jesper Bove-Nielsen 

Han forklarer, at det netop kendetegner Steve Jobs, at han er totalt kompromisløs, når det handler om at give forbrugeren en god oplevelse. En oplevelse, der er tænkt igennem hele værdikæden - lige fra forbrugeren står i Apples smarte design-butikker, til de pakker produktet ud derhjemme.  

Ifølge Jesper Bove-Nielsen er der masser af danske virksomheder, der arbejder med at indarbejde en oplevelse i deres produkter. Her nævner han sushi-kæden Sticks & Sushi, hvor gæsterne bliver budt velkommen på japansk, når de træder ind i restauranten. Og kunder, der ønsker at tage deres sushi med hjem, får maden i en lækker æske.

Du skal kopiere dine konkurrenter

4. Du skal ikke være opfinderen

Mange iværksættere går og leder efter den ene revolutionerende idé, som ingen har fået tidligere. 

Men det kan være helt ok at kopiere. Steve Jobs er ingen opfinder. Tværtimod er han en genopfinder af produkter, mener Jesper Bove-Nielsen. 

Han forklarer, at mange af Apples succesprodukter har været lavet af andre før, men modsat konkurrenterne har Apple bare forstået at eksekvere dem bedre og lancere dem, når tiden har været moden til det. 

Som eksempel nævner Jesper Bove-Nielsen, at Microsoft allerede i 2001, ni år før iPad'en, præsenterede en tablet-computer. Og så sent som få måneder før iPad'en blev introduceret, fremviste Microsoft-chefen Steve Balmer en tablet-pc med Windows 7, der var udviklet i samarbejde med HP. 

Men da iPad'en kom på markedet, stod det klart, at HP-tabletten ikke ville stå en chance i konkurrence med en iPad, og derfor droppede HP sine planer om en Windows-tablet. 

Det er desuden velkendt, at Apples chefdesigner (og Jobs måske nærmeste sparringspartner) Jonathan Ive er en stor beundrer af den tyske designer Dieter Rams, der op gennem 50'erne og 60'erne designede produkter for Braun. Og designet af mange af Brauns produkter fra dengang har da også en slående lighed med mange af Ives moderne Apple-kreationer.

Kopier Steve Jobs præsentations-teknik

5. Kopier Steve Jobs præsentations-teknik

Apples produkt-lanceringer er verdensberømte, og overalt i verden sidder Apple-afficionados klinet til computerskærmen og følger med, når Steve Jobs træder frem på scenen for at præsentere et nyt produkt

Ifølge Jesper Bove-Nielsen har Steve Jobs forstået at gøre produktlanceringerne til et show. 

Hvor en dansk direktør måske ville sætte sin sekretær til at udforme en Powerpoint og så ellers klare præsentationen på rutinene, overlader Steve Jobs intet til tilfældighederne eller til rutinen. Hos Apple er en præsentation et 
velkoreograferet teaterstykke. 

"Mantraet er forberedelse, forberedelse og forberedelse. Det er hårdt arbejde at at lave en god præsentation, og Steve Jobs er lige så perfektionistisk omkring præsentationerne, som han er om produkterne," siger Jesper Bove-Nielsen. 

Derudover er præsentationerne typisk bygget op om nogle ganske simple virkemidler, som Jobs har forfinet gennem årerne, og mange af dem kan du også kan kopiere i dine præsentationer. 

Du kan blandt andet hente inspiration i denne video:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning 2022: Sæt data på den strategiske dagsorden

Lær hvordan du tænker automatisering, data og digitalisering ind i dagligdagen, over for kunderne og hvordan du får skabt ny forretning.

31. maj 2022 | Læs mere


Sådan gør du din forsyningskæde mere robust

Vi sætter fokus på standardværktøjer og tillægsløsninger til Microsoft Dynamics 365 FO i produktionsvirksomheder, som vil planlægge og drive en effektiv supply chain.

31. maj 2022 | Læs mere


AI & machine learning i praksis: Sådan får du gevinst i din dagligdag

Kunstig intelligens, machine learning og algoritmer er i fuld gang med at forandre måden, vi arbejder og driver virksomhed på. På seminaret kan du møde førende eksperter på området, leverandører, beslutningstagere og praktikere, der fokuserer på best practise på området.

02. juni 2022 | Læs mere






CIO
Årets CIO 2022: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?