Kan vi stole på Microsoft- og Google-certificater efter hackerangreb?

Det seneste angreb mod Diginotar har afsløret en alvorlig brist i nettets sikkerheds-infrastruktur.

Artikel top billede

Det seneste angreb mod den hollandske certifikat-udsteder Diginotar har igen sået tvivl om sikkerheden i nettets certifikat-system. I går kom det frem at Comodo-hackeren, som menes at stå bag angrebet, måske også er trængt ind hos GlobalSign, Startcom og fire andre certifikater-udstedere (CA'er, Certification Authorities). Hvis det er korrekt, kan det betyde at hackeren har mulighed for at udstede vilkårlige certifikater. Alene hos Diginotar er der tilsyneladende udstedt mindst 500 falske certifikater til alt fra Google til Microsoft.

Disse certifikater bruges blandt andet til at identificere modparten i SSL-krypteret kommunikation - og de seneste angreb sætter et stort spørgsmålstegn ved sikkerheden og pålideligheden i den model, der anvendes i dag. Det mener Patrick Mylund Nielsen, der er teknisk direktør i Kaspersky Lab.

"Hvis Comodo-hackeren faktisk har kontrol over fire andre CAs, hvilket jo er svært at bekræfte, er det meget seriøst, da det betyder, at essentielt alle sider, kan være forfalskede, eller have en mand i midten (man-in-the-middle attack), der lytter på trafikken til f.eks. webmail og Facebook, men endnu værre når man udfylder kreditkortformularer i e-butikker og bruger online banking. Det er dog seriøst ligemeget om han har kontrol eller ikke, da det stadig er en teroretisk--ja, selv sandsynlig mulighed," siger Patrick Mylund Nielsen til ComON.

Problemet er så seriøst på grund af måden SSL-certifikater bliver valideret af de fleste browsere på: Det er ikke vigtigt hvem der har udstedt certifikatet; så længe certifikatet er gyldigt (er udstedt af hvilken som helst af de godkendte root authorities), og er udstedt til det rette domæne, antages det, at alt er i orden.

"Det er den implicitte tro i alle CAs, der er problematisk. Selve SSL og PKI (assymetrisk kryptering) er der ikke noget galt med, men vi bliver sandsynligvis nødt til at reevaluere om vi virkelig skal sætte så meget tro i sådanne "single points of failure" i fremtiden," siger han.

Der findes mange teoretiske løsninger. Blandt andet kunne man få flere forskellige CAs til at godkende et certifikat, så der er mindre chance for at én "dårlig" CA ikke kan volde meget skade, men man kan også gå så langt som at erstatte de konventionelle root CAs fuldstændigt. Et interessant projekt i den arena er Convergence, der bygger på flere års research i Perspectives-projektet på Carnegie Mellon-universitetet i USA. Det er lige nu et browser-plugin, der lader dig vælge hvilke "CAs" (kaldet "notaries"), du stoler på; de CAs kan så vælge hvilke domæner der skal stoles på.

"Det er i bund og grund samme model, men med to vigtige ændringer: 1. Der er ikke en hårdkodet liste over mange forskellige, inklusive kinesiske, russiske og indiske CAs, som automatisk stoles på af din browser, 2. Der er mulighed for at kræve, at mere end bare en "notary" godkender et givet certifikat, så det ikke udgør en så stor risiko hvis en hacker har fået kontrol over en af dem," siger Patrick Mylund Nielsen.

Han erkender at det er en stor opgave at ændre på nettets grundlæggende CA-infrastruktur, men mener samtidig at det er nødvendigt.

"Vi er ikke i et stadie, hvor vi kan lave en stor ændring fra dag til dag, men jeg tror, at det er noget, der vil komme meget på tale, så småt som vi begynder at opdage, at der er cyberkriminelle, der har fingrene i langt mere end folk troede, og måske har haft det i lang tid. Det er helt klart et vigtigt og meget seriøst emne, da det, at der demonstreres praktiske angreb mod CA-infrastrukturen, viser os at vi ikke kan stole 100 pct. på noget, vi altid har taget som en selvfølge er fuldstændig sikkert," slutter han.

En stor del af ansvaret for den seneste sikkerheds-fadæse bliver placeret hos Diginotar, som angiveligt har sløset med sikkerheden i sine systemer. De hollandske myndigheder har nu overtaget kontrollen med selskabet, og de fleste browser-firmaer har fjernet det som troværdig certifikat-udsteder.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura