Sådan kan Facebooks nye "glidecreme" få dig på spanden

Det nye Facebook bliver paradis for hackere og stalkere, lyder bekymringen.

Artikel top billede

Hackeren Nic Cubrilovic har opdaget, at Facebook ændrer tracking cookies, hvilket kan betyde, at Facebook suger endnu mere information ud af sine brugere, end brugerne aner.

Et af kritikpunkterne går på, at Facebook angiveligt overvåger brugerne - også efter de logger sig ud.

Hackeren Nik Cubrilovic mener, at Facebook kan bruge cookies til at blive ved med at følge brugerens online bevægelser, hvis han besøger hjemmesider, der har Facebook-knapper eller andre Facebook-integrationer.

Ifølge Nik Cubrilovic skal man aktivt slettet Facebook-cookies - hver eneste gang man logger ud - for at undgå snageriet. Hver eneste gang man logger ud.
Facebook har ikke kommenteret påstanden endnu.


Eksplosion i antal delinger

Men det er ikke den eneste bekymring, der er kommet i kølvandet på lanceringen af flere nye features på Facebook i sidste uge.

Facebook talte meget om "frictionless sharing" på F8-konferencen.

Den "gnidningsløse" mulighed for at dele er en af de kommende ændringer på Facebook, der betyder, at når man først har givet en hjemmeside sin accept, så deler den løbende alt hvad man laver på den hjemmeside.

Det kommer til overraske mange brugere, mener The Read Write Web

Læser du artikler på for eksempel Washington Post eller The Guardian bliver der automatisk sendt opdateringer ud på Facebook i den såkaldte Ticker. Det samme kan sættes op med film- og musiktjenester som Spotify og Netflix.

Facebook har tydeligt og ærligt meldt funktionen ud, men spørgsmålet er, om der ikke snart dukker uheldige episoder op, hvor ægtemænd ubevidst kommer til at offentliggøre over for deres bedre halvdel, at de starter hver morgen med at tjekke Side 9-pigen på Ekstra Bladet. Eller hipster-typer der afslører, at de rent faktisk lytter til Nik & Jay døgnet rundt.

Paradis for hackere

Amerikanske Computerworld.com omtaler også et andet uheldigt element ved ændringerne.

Eksplosionen af datadeling og konceptet omkring Facebook Timeline, hvor brugerne deler oplysninger om dem fra vugge til grav, kan udnyttes til social engineering. Altså misbrug af personlige oplysninger til kriminelle formål eller til at gætte kodeord.
Sikkerhedsfirmaet Sophos mener, at mange brugere ikke har styr på, hvor meget information, de deler med omverdenen, og derfor vil de komme til at dele oplysninger, som i princippet kan misbruges.

Facebook har tidligere brændt nallerne på at opsnappe oplysninger om brugerne andre steder på nettet - uden at gøre brugerne særligt opmærksomme på det. En tjeneste samlede oplysninger om brugernes køb og bevægelser andre steder og vil dele det med annoncører. Facebook Beacon blev hurtigt skrottet.

Amerikanske Dave Winer har skrevet et længere indlæg om, hvorfor han er begyndt at frygte Facebook.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest