Kunøes Mondo i minus på 22 millioner

Hosting- og konsulenthuset Mondo fik endnu et skidt år i 2008, hvor direktør Lars Nordenlund Friis måtte indkassere et underskud på 21,9 millioner kroner.

Trods en omfattende turn-around kom det Ib Kunøe-ejede Mondo ud af 2008 med endnu et millionunderskud. Minus 21,9 millioner før skat måtte direktør Lars Nordenlund Friis skrive på bundlinien. Det er kun marginalt bedre end katastrofeåret 2007, hvor underskuddet lød på 23,7 millioner kroner.

Trods de røde tal i regnskabet er Lars Nordenlund Friis dog tæt på at være tilfreds med resultatet.

»Det er lykkedes os at fastholde omsætningen, selvom vi har været igennem en krævende turn-around i 2008. Isoleret set er jeg på ingen måde tilfreds, men trods alt er resultatet på linie med de forventninger, vi tidligere har meldt ud. Men det er fortsat vores ambition at skabe en profitabel forretning i 2009,« siger Lars Nordenlund Friis.

Han fremhæver i den forbindelse at Mondos offshore og consulting-forretning præsterede at vende et underskud på 12,6 millioner kroner til et plus på 5,4 millioner. Derimod er Mondos hosting-forretning fortsat virksomhedens smertensbarn med et 2008-underskud på 17 millioner mod et minus på fem millioner året før.

I februar i år skød Mondos ejer Ib Kunøe 14 millioner kroner fra moderselskabet Consolidated Holding, samtidig med at der blev konverteret gæld for 25 millioner kroner.

Ib Kunøe har tidligere sagt, at han forventer overskud i 2009. Det resultat skal nås ved at udnytte finanskrisen, som får kunderne til at fokusere på effektivisering og besparelser på it.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere