Amazon åbner en Android Appstore

Amazon har som ventet lanceret sin Appstore til Android. Men den kan kun bruges i USA.

Artikel top billede

Der har været en del forvirring omkring lanceringen af den nye applikationsbutik til Android-brugere. Allerede i nat kunne Amazon åbne sin nye Appstore for Android, men den forsvandt igen efter kort. Nu er den tilgængelig igen under www.amazon.com/appstore og dermed skulle det altså være sikkert at Appstoren nu officielt er åben.

Indtil videre er det dog kun Android-brugere i USA, der kan handle i Amazon Appstore. Fra starten er der omkring 3.800 applikationer i butikken, både gratis og betalingspligtige.

Det er kun en dråbe i havet i forhold til Apple App Store og Googles Android Market. Der er mere end 350.000 applikationer i Apples webbutik og 250.000 i Android Market.

Men Amazon har forskellige tricks i ærmet, der skal lokke kunderne til. Hver dag er der mulighed for at hente et betalingspligtigt program gratis.

På lanceringsdagen er det spillet Angry Birds Rio, der kan downloades kvit og frit – en applikation, som i øjeblikket hverken findes i Android Market eller i Apple App Store til iOS.

Denne ”free app of the day” skal altså sørge for at brugerne vender tilbage hver dag for at tjekke de nye gratis applikationer – og dermed skabe mere trafik i Amazons butik.

En anden interessant nyhed er muligheden for at starte en preview af den enkelte applikation direkte i browseren med ”Test Drive” knappen, der starter en form for Android-emulator. Her kan man så afprøve programmet inden man køber det.

Desuden anbefaler Amazon applikationer baseret på det man tidligere har købt – ikke kun i Appstore, men også på resten af Amazon.com.

Der er oprettet en officiel Twitter-feed og en udviklerblog om den nye Appstore, som satser på kvalitet frem for kvantitet. Amazon vil kontrollere alle applikationer inden de kommer med og forlanger 30 procent af omsætningen – ligesom Apple.

Det er Amazon som bestemmer prisen for den enkelte applikation. Den enkelte udvikler kan kun anbefale en pris og 30 procent af omsætningen går så til Amazon.

Men hvis Amazon vælger at tage applikationen med som ”free app of the day” vil udvikleren alligevel modtage et beløb for hver download.

Amazon kan blive tvunget til at ændre navnet for butikken. Apple mener at man har retten til betegnelsen ”App Store” og firmaet har allerede reageret ved at sagsøge Amazon.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S