Det startede rigtig skidt med flere nedbrud og forsinkelser.
I dag kan de ikke få nok.
Det er den ultra-korte historie om de nationale obligatoriske digitale afgangsprøver i biologi og geografi, hvor systemet også bliver brugt til nationale tests i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi på flere klassetrin.
For Undervisningsministeriet har efter en studietur til Prag talt med flere udbydere af test-systemer, og det vil med et kommende udbud søge at enten videreudvikle det nuværende system fra Cowi eller købe et helt nyt system.
Alle har lige vilkår
Kontorchef Tine Bak fra Undervisningsministeriets Kvalitets- og Tilsynsstyrelse understreger, at købet eller videreudviklingen intet har at gøre med systemets svære start, hvilket har resulteret i både dagbøder og en delvis tilbagebetaling af bøderne.
"Da vi skulle tale med flere internationale udbydere af testsystemer til en konference i Prag, har vi lavet en såkaldt forhåndsmeddelelse om udbuddet, så ingen leverandører tror, at nogen leverandører har bedre chancer end andre, fordi vi har talt med dem," forklarer hun og fortsætter:
"Den treårige kontrakt og to års yderligere forlængelse med Cowi er udløbet, og derfor er vi nødt til at sende systemet i udbud. Det skal afklares, om staten skal have ejerskab over systemet, eller om vi fortsat skal købe en service-leverance, men det er naturligvis en politisk beslutning," fortæller Tine Bak.
Ønsker flere digitale muligheder
I dag ejer Undervisningsministeriet testopgaverne og brugsrettighederne til systemet, men vil med et kommende udbud have afklaret, hvilken platform de nationale, digitale prøveopgaver (eksamensopgaver) og nationale tests skal køre på.
"Vi vil dog gerne have videreudviklet på brugervenlighed og have endnu flere digitale testmuligheder i fremtiden, for det er noget, som både kommer lærere og elever til gavn. Måske kunne tid også blive en faktor i vores læsetests, således at tid indgår i vurderingen af testresultatet," udtaler Tine Bak.
At det kommer eleverne til gavn skyldes den såkaldte adaptive test-form, hvor spørgsmålene retter sig ind efter elevens evner. Det vil sige, at hvis en klog elev sidder foran skærmen, bliver spørgsmålene sværere, mens en knap så kvik elev vil opleve, at spørgsmålene bliver lettere.
Business intelligence til lærerne
På den måde kan lærerne trække en rapport fra systemet og ifølge Tine Bak skabe sig et overblik over de enkelte elevers testresultater.
Den viden kan siden bruges til at undervise differentieret over for eleverne, der har forskellige kompetencer med i skoletasken.
"Vi kunne sagtens udnytte det digitale koncept meget mere i test og prøver, når eleverne for eksempel skal lave fysikopstillinger eller lytte til og forstå fremmedsprog. Den slags vil vi gerne kigge på fremadrettet," siger Tine Bak, der fortæller, at booking til de frivillige test åbner på mandag for interesserede klasser og lærere.
Hård start bliver succes
Fra starten blev de nationale digitale tests til 110 millioner kroner over en femårig periode kritiseret sønder og sammen for blandt andet testopgavernes indhold og tekniske udfordringer.
Det hjalp naturligvis ikke, at selve prøverne gik ned på stribe på jomfrurejsen i 2007.
Siden er der blevet rettet op på nedbruddene, og der har ikke været udfald på digitale prøver siden 2007, mens de nationale tests ikke har givet uheldige udfald siden 2010.
I foråret kørte både digitale prøver og tests således upåklageligt.
"Vores indtryk er, at lærerne har taget systemerne til sig, og der kommer i dag knap så mange henvendelser som i de forrige år," bedyrer Tine Bak.
Hun regner med, at der inden nytår træffes beslutning om udbud af det digitale test-system, men understreger igen, at det er en politisk afgørelse.
