Den 84-årige computerpioner John McCarthy døde i weekenden. McCarthy opfandt programmeringssproget Lisp i 1958 og han var den første, der brugte betegnelsen "artificial intelligence" (kunstig intelligens). Det var i et forskningspapir fra 1955, hvor han blandt andet skrev følgende, der stadig gælder i dag:
"De nuværende computere har ikke nok hastighed og hukommelse til at simulere mange af de højere funktioner i den menneskelige hjerne, men den største forhindring er ikke den begrænsede kapacitet, men vores manglende evne til at skrive programmer der fuldt ud udnytter computeren," hed det i papiret.
Lisp er et af de ældste såkaldte højniveau-sprog (kun Fortran er ældre) og bliver stadig brugt i dag. Det blev udviklet i McCarthy's tid på MIT (Massachusetts Institute of Technology) og skulle oprindeligt bruges til kunstig intelligens.
McCarthy stiftede også Stanford Artificial Intelligence Laboratory og han troede på, at computeren kunne overtage mange af hjernens funktioner. Han forudsagde blandt andet at en computer ville kunne slå mennesket i skak i 1970'erne. Det skete dog først 20 år senere.
Selv i dag - mere end 50 år efter at begrebet "kunstig intelligens" blev brugt for første gang - har vi stadig ikke tænkende computere.
McCarthy blev født i 1927 i Boston og lærte sig selv matematik i en meget ung alder. Han fik sin doktortitel fra Princeton-universitetet allerede som 24-årig.
Foruden sit videnskabelige arbejde skrev McCarthy også science fiction-fortællinger og beskæftigede sig med fremtidsteknologier. Han forudsagde at genmanipulation bliver den største teknologiske nyskabelse i det 21. århundrede.
