Artikel top billede

Her er årsagen til at vi har lagt e-mailen for had

Virksomheder fejrer e-mailens 40 års fødselsdag ved at vende den ryggen.

E-mailen har 40 års jubilæum.

Den nøjagtige dato kendes ikke, men det var i slutningen af 1971, at den amerikanske ingeniør Ray Tomlinson som den første sendte en e-mail fra en computer til en anden.

Selv om handlingen dengang virkede så ubetydelig, at hverken indholdet eller datoen kendes præcist, ved vi i dag, at det var et stille startskud til en ny tidsalder, hvor vores kommunikation blev digital.

Men i dag - 40 år efter - har e-mailen måske sin storhedstid bag sig, og den kan være på vej til at miste sin magtfaktor.

I hvert fald har der i den seneste tid meldt sig flere eksempler på virksomheder, der har lagt e-mailen på hylden.

50.000 ansatte får mail-forbud

En af de virksomheder er den franske it-virksomhed Atos, der har indført en såkaldt "zero-mail policy". Det er en politik, der betyder, at virksomhedens cirka 50.000 ansatte ved udgangen af 2013 ikke længere må sende interne mails til hinanden.

Atos-direktør Thierry Breton, der er tidligere fransk finansminister, siger ifølge den amerikanske tv-station ABC News, at politikken er blevet indført, fordi koncernens medarbejdere modtager alt for mange ubrugelige mails.

Eksempelvis modtager en ansat i Atos gennemsnitligt 200 mails om dagen, og ifølge direktøren er kun 15 procent af dem brugbare, mens 18 procent af decideret spam.

Direktør uden mail i tre år

Thierry Breton er selv gået foran med et godt eksempel og hævder, at han ikke har sendt en arbejdsrelateret mail i tre år.

I stedet henviser han folk, der ønsker at kontakte ham, til enten at ringe eller sende en sms-besked.

Ud over telefon og sms forsøger de ansatte hos Atos dog også at erstatte emailen ved at bruge en chat-klient til den interne kommunikation. Ifølge ABC News bruger de Microsoft Office Communicator til at chatte, holde videokonferencer og udveksle filer med hinanden.

Mail er elendig til samarbejde

Men Atos er ikke den eneste virksomhed, der har taget et så vidtgående skridt.

Den canadiske it-virksomhed Klick, der rangerer blandt de 500 hurtigstvoksende it-virksomheder i USA og Canada, har også valgt at forbyde de ansatte at sende interne mails til hinanden.

Det skyldes, at mailen er et ringe samarbejdsværktøj, fortæller Klicks administrerende direktør, Leerom Segal, i et interview med det amerikanske erhvervsmagasin Inc.

Blogger: E-mails er mit store mareridt

Klick-direktør Leerom Segal er blandt andet utilfreds med, at e-mails som udgangspunkt ikke har indbygget intelligente mekanismer, der kan prioritere medarbejdernes mange mails efter, hvor betydningsfulde de er. 

Hos Klick har man erfaret, at den manglende prioritering betyder, at medarbejderne alt for let risikerer at gå glip af vigtige informationer, fordi de drukner i et sandt mail-kaos.

Men virksomheden har også oplevet, at medarbejderne i nogle tilfælde er blevet spundet ind i lange og uoverskuelige mail-korrespondancer med et hav af forskellige deltagere.

"Vi har alle prøvet at være en del af en e-mail-korrespondance, hvor deltagerne svarer på spørgsmål, men alligevel blot er med til at skabe endnu mere forvirring," siger Leerom Segal til Inc. 

Erstatter mail med eget system

I stedet har virksomheden nu udviklet sit eget kommunikationssystem.

Og for at sikre sig, at medarbejderne tager det nye system til sig, har de været involveret i udviklingen af systemet.

Medarbejderne har eksempelvis været med til påvirke udviklingen af programmets brugerflade og den matematiske algoritme, der bestemmer, hvordan de oplysninger, der udvekslet i programmet, skal prioriteres. 

Ifølge Leerom Segal har medarbejderne allerede taget det nye program til sig, og det har gjort det endnu lettere for dem at skelne mellem, hvad der er vigtige oplysninger, og hvad der blot er forstyrrende støj. 

"Og det hele startede, fordi vi ikke var tilfredse med at bruge e-mail som værktøj. Det viser, at bare fordi mange mennesker bruger et værktøj, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det også er det bedste værktøj," siger Klick-direktøren. 

Selv om både Klick og Atos siger farvel til e-mail til intern brug, vil begge virksomheder dog efter planen fortsat bruge e-mail til ekstern kommunikation.

Modtager 20.000 mails

Det har den amerikanske blogger MG Siegler, der skriver for den populære amerikanske it-blog Techcrunch, til gengæld valgt ikke at gøre. 

Han modtager ifølge egne ord mellem 10.000 og 20.000 mails hver eneste måned, og indtil juli i år svarede han på omkring 40 mails hver dag. Men netop i juli valgte han at stoppe med at bruge sin e-mail.

"E-mail er et stort mareridt i mit liv. Det er en rædsel for mig hver morgen, det er en rædsel for mig, før jeg går i seng om aftenen, og det ligger altid på lur i baghovedet, uanset hvad jeg laver," skrev han i sin blog på Techcrunch

"Mit liv er bedre uden mail"

Efter måneden var gået, konkluderede MG Siegler, at livet var bedre uden e-mail: 

"På grund af denne lille ændring i mit liv har både mine morgener og aftener været betydeligt bedre. I virkeligheden har hele dagen - hver eneste dag - føltes bedre, fordi jeg ikke skulle bekymre mig om den konstante stress, der er forbundet med at modtage og svare på e-mails," lød hans konklusion. 

I dag bruger MG Siegler dog igen sin mail, men siger, at han nu forbeholder sig retten til at være "ham fjolset, der aldrig svarer på sine mails."

PC World vil gerne høre fra dig, hvis din virksomhed også har forsøgt sig med at droppe mailen. Det kræver blot, at du bryder dit mail-cølibat for en stund og sender en mail til: j.wittorff@idg.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere