Microsoft åbner sin sky for Linux

Microsoft udvider nu sin cloud-platform med muligheden for at køre Linux-servere.

Artikel top billede

Nu får cloud-platformen Azure understøttelse for de såkaldte vedvarende virtuelle maskiner. Det betyder at det nu bliver muligt at køre Linux, SQL Server og Sharepoint i Microsofts sky. Det skriver ZDNets Mary Jo Foley, som normalt har gode kilder hos Microsoft. Softwarefirmaet har dog ikke officielt bekræftet denne oplysning.

I foråret kommer en Community Technology Preview af den nye funktion, som vil gøre det lettere at flytte eksisterende applikationer til Microsofts sky, skriver ZDNet.

Indtil nu har Microsoft afvist at tilføje vedvarende virtuelle maskiner, og i stedet forsøgt at få kunderne til at udvikle Azure-apps fra bunden.

En vedvarende VM bevarer sin tilstand over tid - i modsætning til de nuværende VM'er, der mister alle data som ikke er gemt i SQL Azure eller eksternt.

Det er et problem hvis man forsøger at køre Sharepoint eller eksterne applikationer. Nogle virksomheder har angiveligt helt fravalgt Azure-platformen fordi den mangler understøttelse for vedvarende VM'er.

Nu bliver det altså lettere at få sine applikationer over på Azure. Microsoft vil lade kunderne uploade deres egne Linux-images, men ikke selv tilbyde Linux direkte i skyen, skriver Mary Jo Foley.

Microsofts konkurrent Amazon giver allerede mulighed for at køre forskellige operativsystemer, som Windows, SQL Server og Linux, på sin EC2 platform.

Annonce

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2027

Digital transformation | København

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

22 & 23. september 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse