Selvom ACTAs få fortalere - blandt andre handelsminister Pia Olsen Dyhr - har travlt med at forsikre, at antipirat-traktaten er så mild, at den faktisk ikke kommer til at betyde nogen ændringer for den almindelige dansker, så er der god grund til at være skeptisk. Især over for traktatens implicitte ønske om nye lovindgreb, der kan gøre håndhævelsen af ophavsretten mere effektiv.
Alligevel bør vi alle være glade for Anti-Counterfeit Trade Agreement.
ACTA har nemlig formået, hvad ingen rettighedsforkæmper, tech-journalist, eller blogger hidtil har klaret, nemlig at gøre copyright-problemet interessant for almindelige mennesker.
I dag er det ikke længere kun ComON og Computerworld, der skriver om ACTA. Problemerne omkring piratkopiering på internettet behandles i stort set alle medier, fra nationalt tv i den bedste sendetid til aviser, der ellers hovedsageligt henvender sig til Maren i Kæret.
Håndhævelse
Selvom der ofte ryger en finke af fakta-fadet, så kommer der nyt lys og friske meninger på det gamle ophavsrets-begreb.
Copyright-konceptet har hidtil været som støbt i stærk, nordjysk cement. Stort set alle vinkler på emnet har handlet om, hvor hårdt eller blødt, ophavsretten skal håndhæves - ikke om ophavsretten som sådan nu også er en fed ide.
Uanset om man dybt uenig med piratpartiet eller ej, må man give dem ret i, at ophavsrets-lovgivningen har nogle problemer. Et af dem er, reglerne om ophavsret næsten alle er skrevet dengang verden var analog.
Digitaliseret, crowdsourcet distribution kan skaffe kunstneren et nyt og større publikum - og måske give han bedre muligheder for at tjene penge i fremtiden. Piratkopiering af et beskyttet værk kan ifølge seriøs forskning godt være til gavn for værkets ophavsmand, endda større gavn end skaden skabt af de mistede indtægter.
Men hver gang ophavsretten har været på dagsordenen hos lovgiverne, har det næsten udelukkende handlet om, hvordan retten kunne håndhæves strengere og mere effektivt.
Årsagen er naturligvis, at initiativer til nye ophavsretsregler for 99 procents vedkommende oprindeligt er kommet fra rettighedsindustrien: Musik- og filmbranchens magtfulde interesseorganisationer.
Hemmeligholdelsen
Det er fair nok, at dem, der har noget i klemme, kan bede lovgiverne om ekstra beskyttelse. Men fordi copyright-samtalen i verdens parlamenter først og fremmest føres på industriens præmisser, hører vi ikke meget omtale af alternativerne til de eksisterende copyright-systemer - hvis vi overhovedet hører noget som helst.
Hemmeligholdelsen af de tidlige ACTA-forhandlinger kan ses som et udtryk for det faktum, at lovgivningsprocessen kun havde som mål at beskytte rettighedsindustrien. For industrien er der mange fordele ved at få strenge regler indført uden folkelig debat - og få fordele i at delagtigøre menigmand i sagerne.
Den almindelige dansker fik heller ikke meget vide, da Kulturministeriet for få år siden begyndte at barsle med et nyt system til begrænsning af piratkopiering.
Her var repræsentanter for tre forskellige rettighedsorganisationer inviteret med i en ministeriel arbejdsgruppe. Over for sig havde de én repræsentant for alle dem, som et indgreb ville berøre, nemlig Forbrugerrådet. Organisationer med alternative synspunkter på digital ophavsret - eksempelvis Piratpartiet eller IT Politisk forening, var ikke inviteret.
Husk KODA-afgift når du synger fødselsdagssang
Da samme ministerium i sidste måned indkaldte en række eksperter til at belyse piratkopierings-problemet endnu engang, var der igen lukket for alternative synspunkter. Ministeret takkede nej tak til et indlæg om Creative Commons, lige som andre landes alternative måder at behandle piratkopiering på - eksempelvis Schweiz - ikke blev belyst.
Men faktisk er der god brug for at belyse alternativerne til ophavsrettens stive regler, der fastlåser et værk i hele 70 år efter skaberens død.
Reglerne i den europæiske og danske ophavsret er så vidtgående, at det i praksis er vanskeligt at leve et normalt socialt liv i dagens samfund, uden på et eller andet tidspunkt at komme til at krænke nogens copyright. Eksempel: Flytter man en børnefødselsdag ned i byens park, vil man straks overtræde ophavsretsloven i det øjeblik, man starter afsyngningen af "I dag er det Oles fødselsdag,....".
I parken er der nemlig tale om "offentlig fremførelse", og da sangen er er et beskyttet værk, skal man hoste op med KODA-afgift for at have brugt værket.
"I dag er det Oles fødselsdag" er skrevet af komponisten Otto Mikkelsen. Han døde i 1943, men hans arvinger har siden høstet KODA-pengene for værket, og det bliver de ved med frem til næste år, hvor ophavsretsbeskyttelsen af den poulære sang omsider udløber.
Hos KODA fortæller man, at det godt nok ikke er de store beløb, der kommer ind fra offentlig fremførelser af fødselsdagssangen. Men jeg gætter på, at reglerne er blevet overtrådt af tusindvis af glade danskere hvert år - mindst.
En mere retfærdig og brugbar ophavsret, som faktisk gav mening for både internetbrugere og producenterne af værker burde stå højt på lovgivernes ønskeseddel.
Men endelig er den debat, der kan føre til nye tanker om ophavsretten, så småt begyndt at komme. Tak for det, ACTA.
