Artikel top billede

Derfor er ACTA det bedste der kunne ske for det frie internet

BLOG: Nye love mod piratkopiering har ofte skrappe bivirkninger, som rammer den almindelige internetbrugers rettigheder og muligheder. Alligevel bør du være begejstret for antipirat-traktaten ACTA.

Selvom ACTAs få fortalere - blandt andre handelsminister Pia Olsen Dyhr - har travlt med at forsikre, at antipirat-traktaten er så mild, at den faktisk ikke kommer til at betyde nogen ændringer for den almindelige dansker, så er der god grund til at være skeptisk. Især over for traktatens implicitte ønske om nye lovindgreb, der kan gøre håndhævelsen af ophavsretten mere effektiv.

Alligevel bør vi alle være glade for Anti-Counterfeit Trade Agreement.

ACTA har nemlig formået, hvad ingen rettighedsforkæmper, tech-journalist, eller blogger hidtil har klaret, nemlig at gøre copyright-problemet interessant for almindelige mennesker.

I dag er det ikke længere kun ComON og Computerworld, der skriver om ACTA. Problemerne omkring piratkopiering på internettet behandles i stort set alle medier, fra nationalt tv i den bedste sendetid til aviser, der ellers hovedsageligt henvender sig til Maren i Kæret.

Håndhævelse

Selvom der ofte ryger en finke af fakta-fadet, så kommer der nyt lys og friske meninger på det gamle ophavsrets-begreb.

Copyright-konceptet har hidtil været som støbt i stærk, nordjysk cement. Stort set alle vinkler på emnet har handlet om, hvor hårdt eller blødt, ophavsretten skal håndhæves - ikke om ophavsretten som sådan nu også er en fed ide.

Uanset om man dybt uenig med piratpartiet eller ej, må man give dem ret i, at ophavsrets-lovgivningen har nogle problemer. Et af dem er, reglerne om ophavsret næsten alle er skrevet dengang verden var analog.

Digitaliseret, crowdsourcet distribution kan skaffe kunstneren et nyt og større publikum - og måske give han bedre muligheder for at tjene penge i fremtiden. Piratkopiering af et beskyttet værk kan ifølge seriøs forskning godt være til gavn for værkets ophavsmand, endda større gavn end skaden skabt af de mistede indtægter.

Men hver gang ophavsretten har været på dagsordenen hos lovgiverne, har det næsten udelukkende handlet om, hvordan retten kunne håndhæves strengere og mere effektivt.
Årsagen er naturligvis, at initiativer til nye ophavsretsregler for 99 procents vedkommende oprindeligt er kommet fra rettighedsindustrien: Musik- og filmbranchens magtfulde interesseorganisationer.

Hemmeligholdelsen

Det er fair nok, at dem, der har noget i klemme, kan bede lovgiverne om ekstra beskyttelse. Men fordi copyright-samtalen i verdens parlamenter først og fremmest føres på industriens præmisser, hører vi ikke meget omtale af alternativerne til de eksisterende copyright-systemer - hvis vi overhovedet hører noget som helst.

Hemmeligholdelsen af de tidlige ACTA-forhandlinger kan ses som et udtryk for det faktum, at lovgivningsprocessen kun havde som mål at beskytte rettighedsindustrien. For industrien er der mange fordele ved at få strenge regler indført uden folkelig debat - og få fordele i at delagtigøre menigmand i sagerne.

Den almindelige dansker fik heller ikke meget vide, da Kulturministeriet for få år siden begyndte at barsle med et nyt system til begrænsning af piratkopiering.
Her var repræsentanter for tre forskellige rettighedsorganisationer inviteret med i en ministeriel arbejdsgruppe. Over for sig havde de én repræsentant for alle dem, som et indgreb ville berøre, nemlig Forbrugerrådet. Organisationer med alternative synspunkter på digital ophavsret - eksempelvis Piratpartiet eller IT Politisk forening, var ikke inviteret.

Husk KODA-afgift når du synger fødselsdagssang

Da samme ministerium i sidste måned indkaldte en række eksperter til at belyse piratkopierings-problemet endnu engang, var der igen lukket for alternative synspunkter. Ministeret takkede nej tak til et indlæg om Creative Commons, lige som andre landes alternative måder at behandle piratkopiering på - eksempelvis Schweiz - ikke blev belyst.

Men faktisk er der god brug for at belyse alternativerne til ophavsrettens stive regler, der fastlåser et værk i hele 70 år efter skaberens død.

Reglerne i den europæiske og danske ophavsret er så vidtgående, at det i praksis er vanskeligt at leve et normalt socialt liv i dagens samfund, uden på et eller andet tidspunkt at komme til at krænke nogens copyright. Eksempel: Flytter man en børnefødselsdag ned i byens park, vil man straks overtræde ophavsretsloven i det øjeblik, man starter afsyngningen af "I dag er det Oles fødselsdag,....".

I parken er der nemlig tale om "offentlig fremførelse", og da sangen er er et beskyttet værk, skal man hoste op med KODA-afgift for at have brugt værket.

"I dag er det Oles fødselsdag" er skrevet af komponisten Otto Mikkelsen. Han døde i 1943, men hans arvinger har siden høstet KODA-pengene for værket, og det bliver de ved med frem til næste år, hvor ophavsretsbeskyttelsen af den poulære sang omsider udløber.

Hos KODA fortæller man, at det godt nok ikke er de store beløb, der kommer ind fra offentlig fremførelser af fødselsdagssangen. Men jeg gætter på, at reglerne er blevet overtrådt af tusindvis af glade danskere hvert år - mindst.

En mere retfærdig og brugbar ophavsret, som faktisk gav mening for både internetbrugere og producenterne af værker burde stå højt på lovgivernes ønskeseddel.

Men endelig er den debat, der kan føre til nye tanker om ophavsretten, så småt begyndt at komme. Tak for det, ACTA.




Seneste artiklerRSS
06:34
17:34
16:38
16:14
15:46
15:14
14:38
14:32
13:44
12:58
12:02

 
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Keybalance A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk IT-sikkerhedsdag 2022 - identificer, beskyt og forsvar

IT-sikkerhedstruslerne mod virksomhederne er i takt med tiden blevet større og værre, fordi virksomhederne er mere end nogensinde før afhængige af data og IT. Det stiller krav til de IT-ansvarlige, der konstant skal tage bestik af det skiftende trusselniveau. Det kræver blandt andet, at it-sikkerhed bliver sat på den strategiske dagsorden i virksomhederne – men hvordan?

25. januar 2022 | Læs mere


Hjemmearbejdets påvirkning på trivsel, helbred og arbejdsmiljø

Fremtidens arbejdsplads er hybrid, det er der ingen tvivl om. Men hvad fører det egentlig med sig? Og hvordan omstiller du og din arbejdsplads sig til det? Det kan du blive klogere på, på denne digitale konference.

02. februar 2022 | Læs mere


GDPR - persondatabeskyttelse i praksis

Håndteringen af persondata og GDPR er for længst blevet hverdag hos de danske organisationer, men derfor er det til stadighed vigtigt og altafgørende, at den løbende overholdelse af GDPR er på plads. Vær med og hør, hvordan du ved hjælp af processuelle greb, værktøjer og systemer kan sikre dette.

08. februar 2022 | Læs mere