10 Mbit skal hjælpe Udkantsdanmark

Teleselskaberne skal dække sommerhusområderne i landets tyndest befolkede områder med LTE-bredbånd på mindst 10 Mbit.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern kommune kan ånde lettet op. Hans råb om hjælp er blevet hørt: Erhvervsminister Ole Sohn har inkluderet det for kommunen så vigtige turist-erhverv i kravet til teleselskaberne ved næste LTE frekvensauktion for 800 Mhz-båndet.

Dermed bliver en stor del af landets sommerhusområder - og en stor del af indtægtsgrundlaget på Ringkøbing-egnen - sikret adgang til internettet med minimum 10 Mbit, når de vindende teleselskaber efter planen er færdige med at rulle LTE bredbåndet ud i 2015.

Det er partierne bag teleforligskredsen, der er blevet enige om rammerne for den kommende 800 MHz-auktion.

Den skal skaffe bedre bredbåndsdækning i Udkantsdanmark, men som det fremgår af de nærmere detaljer i aftalen - se kortet - er det langt fra alle dele af landet, der bliver omfattet af dækningskravene.

Specifikt skal kravene i auktionen forpligtige auktionsvinderne til at etablere adgang til mobil bredbåndsforbindelse for 99,8 pct. af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i de 207 postnumre, der er omfattet af auktionen, og hvor bredbåndsdækningen i dag halter.

"Sommerhuse var oprindeligt ikke omfattet af dækningskravene, men på baggrund af ønsker fra en række kommuner og regioner er det nu sikret, at også sommerhuse kan få gavn af forbedringerne," hedder det i en erklæring fra erhvervsminister Ole Sohn.

LTE-udrulningen, hvor frekvensbånd, der tidligere blev brugt til tv ligger tæt på tv-frekvenser, ventes at give forstyrrelser på tv-signalet i mange husstande.

Erhvervsministeren slår dog fast, at der er fastlagt "tekniske vilkår" som skal begrænse risikoen for forstyrrelse af antenne-tv. Vilkårene er dog ikke nærmere beskrevet, og tidligere udmeldinger viser, at det foreløbigt er op til tv-ejerne selv at beskytte sig mod forstyrrelser.

Det endelige auktionsmateriale forventes offentliggjort i slutningen af denne måned, mens selve auktionen over de ledige frekvenser i 800 Mhz-båndet efter planen skal afholdes i juni.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data engineer til PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Cognizant

    Agentic AI kræver mere end teknologi

    De fleste virksomheder har efterhånden bevist, at AI virker. Pilotprojekter leverer resultater. Medarbejdere bruger generative AI-værktøjer. Nye use cases dukker op på tværs af organisationen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse