Artikel top billede

Med disse apps bliver du den vildeste sprogekspert

"Zwei beers, por favor." Er du ikke lige skrap til alle sprog? Så prøv de her apps på din næste rejse.

Gik størstedelen af dine tysktimer også med at sidde på bagerste række og kaste med papirflyvere?

I så fald kan du tage det helt roligt, for din smartphone kan heldigvis hjælpe dig med alle de ting, som du ikke fik lært i tysktimen.

Uanset om du bruger iPhone, Android eller Windows Phone, findes der i dag flere forskellige apps, der gør det lettere at begå sig på fremmede sprog.

1. Bing Translator-app fra Microsoft

Microsoft har lanceret en ny version af sin Bing Translator-app til Windows Phone. 

Det er en såkaldt augmented reality-app, der bruger din telefons kamera til at oversætte tekst. 

Når du holder kameraet hen over teksten, vil teksten dukke op på din skærm. Akkurat som når du skal tage et foto. 

Den eneste forskel er, at teksten på dit kamera nu er blevet oversat til det sprog, du ønsker.

Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor stor en hjælp den funktion kan være, når du i udlandet sidder med et menukort eller bliver konfronteret med et uforståeligt skilt.

Microsofts Bing-app kan dog ikke blot oversætte skilte og menukort. App'en gør det også muligt at føre samtaler med folk, der taler et andet sprog, end du selv gør. 

Du indtaler blot en sætning, og herefter læser app'en sætningen op på det sprog, du ønsker, og på samme måde oversætter den naturligvis svaret. 

Microsofts oversætter-app understøtter engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk, og du har mulighed for at downloade hvert enkelt sprog, inden du tager hjemmefra, så du slipper for at belaste din telefons databonnement, mens du befinder dig i udlandet.

2. Google Translate-app

Microsofts Bing Translator er dog ikke den eneste app, der kan oversætte dine samtaler. 

Den funktion har du snart i et år kunnet finde i Google Translates Android-app. 

Med den kan du efter samme opskrift som Windows Phone-app'en oversætte dine samtaler til i alt 14 forskellige sprog (engelsk, tysk, spansk, brasiliansk portugisisk, tjekkisk, hollandsk, fransk, italiensk, polsk, russisk, tyrkisk, japansk, koreansk og kinesisk mandarin).

I modsætning til Microsofts app kan du dog ikke downloade de enkelte sprog, men må bruge Wi-Fi eller din telefons mobildata, når du skal oversætte en samtale, hvilket kan blive en dyr affære, når du befinder dig i udlandet. 

Men til gengæld kan Google Translate-app'en også oversætte almindelig tekst til og fra 63 forskellige sprog (herunder dansk og arabisk). Akkurat som du kender det fra Google Translates hjemmeside.

Google Translates app er gratis og findes både til iPhone og Android, men den såkaldte "conversation mode", der lader dig oversætte samtaler, er indtil videre forbeholdt Android-brugerne.

3. Word-Lens


Word-Lens er en iPhone-app, der ligesom Windows Phones Bing-app kan oversætte tekster via din telefons kamera. 

Ligesom Windows Phone-app'en kan Word Lens være en fantastisk nyttig rejseledsager. Men desværre er det ikke gratis at bruge app'en. 

Ganske vist koster det ikke noget at downloade Word Lens, men for at komme i gang med at bruge den kræver det, at du køber en sprogpakke, der eksempelvis kan oversætte fra spansk til engelsk. Hver pakke koster 59 kroner, og det kan derfor hurtigt gå hen og blive en dyr fornøjelse. 

Desværre kan Word-Lens ikke oversætte til dansk. 

Er du den old-school type, der er skeptisk over for disse lettere avancerede oversættelses-værktøjer, kan du i stedet vælge at downloade app-udgaver af en lang række af Gyldendals klassiske Røde Ordbøger.

Modsat de fysiske ordbøger fylder de ikke i rejsebagagen. De findes både til Android og iPhone og koster fra 18 til 199 kroner - alt afhængig af, hvilken udgave du vælger. 

Læs også:

Fem apps som du skal have med på forretningsrejsen

Microsofts Siri-udfordrer fatter ikke en bjælde




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Deskside Support Engineer

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

IT Compliance Coordinator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere