Artikel top billede

Test: Hvad kan man bruge en Kindle Paperwhite til i iPad-alderen?

Giver det mening at bruge 1.200 kroner på en ebogslæser, når de fleste af os alligevel ejer en tablet?

Kindle Paperwhite er den seneste udgave af Amazons efterhånden legendariske serie af ebogslæsere.

Amerikanerne har haft glæde af den siden oktober, mens det først er i løbet af de seneste måneder, at Amazon har gjort det muligt at bestille en Paperwhite fra Danmark.

En mulighed som vi har gjort brug af her på redaktionen.

Vi vil gerne finde ud af, om det stadigvæk giver mening at købe en dedikeret ebogslæser med et e-ink-display i en tid, hvor de fleste af os alligevel har adgang til tablets, der har skærme med høj opløsning og forrygende farver.

Ligner en trykt side

Men en e-ink-skærm kan stadigvæk fascinere. Da jeg for efterhånden mange år siden så et e-ink display for føste gang, troede jeg, at det blot var en slukket udstillingsmodel, hvor der var sat et papskilt henover skærmen. 

Men nej, det er rent faktisk skærmen, der til forveksling ligner et trykt skilt, og selv flere år efter kan jeg stadigvæk blive imponeret, når jeg ser et e-ink-display stå knivskarpt i høj solskin. 

Det er sandsynligvis også grunden til, at der stadigvæk bliver produceret e-boglæsere med e-ink-skærme, selv om der er massiv konkurrence fra tablets som iPad Mini eller Nexus 7, der også er glimrende at læse bøger på.

Eksempelvis viser en ny undersøgelse fra Publishers Weekly, at blandt folk der læser ebøger, er der i dag flere, der foretrækker at læse på en tablet fremfor på en dedikeret ebogslæser med e-ink-skærm.

Fascinerende bagbelysning

Paperwhite adskiller sig mest markant fra de tidligere Kindle-modeller ved, at den har fået en indbygget bagbelysning, der også gør det muligt at læse på den i mørke.

Det er en kæmpe fordel, at man nu ikke længere behøver at bekymre sig om at skulle sidde i nærheden af en lampe, når man skal læse, og det er umiddelbart fascinerende at se en papirlignende side pludseligt blive oplyst.

Ifølge Amazon vil belysningen tilmed forbedre læseoplevelsen, fordi det øger skærmens kontrast. Den grålige baggrund bliver ganske enkelt en smule lysere, når der er tændt for Paperwhite-lyset.

Men jeg oplevede det dog ikke som en ubetinget positiv oplevelse, at der pludselig kommer lys under skærmen. Det får også skærmen til at virke mere urolig og lidt mindre behagelig at læse på. E-ink udmærker sig normalt ved at minde om en almindelig trykt tekst, men med bagbelysning kommer det til at føles lidt som at sidde og stirre ind i en almindelig skærm.

Noget som nogle søvnforskere i øvrigt mener kan forårsage søvnproblemer, hvis vi udsættes for det umiddelbart før sengetid. Du kan dog heldigvis blot nøjes med at bruge belysningen, når du føler, at det er nødvendigt.

Her er fejlen som Amazon måtte undskylde for

Skærmen plages dog også af et andet problem, som Amazon har måttet undskylde for.

Skærmen lyser tilsyneladende ikke med helt samme kraft over hele skærmarealet, og i bunden af min skærm var der en række synlige mørke plettet. Det betyder ikke noget for læseoplevelsen, da pletterne ikke dækker for tekstområdet, men jeg oplevede det alligevel som distraherende. 

Batteritid

Batteritiden på en Paperwhite - og ande eboglæsere med e-ink - er overvældende, når de sammenlignes med en almindelig tablet, der typisk kan være tændt i 10 timer på en opladning.

Amazon oplyser, at en Kindle Paperwhite har hele otte ugers batteritid ved 30 dages daglig læsning uden Wi-Fi. Om det helt holder stik, tør vi ikke vurdere, men under alle omstændigheder er batteritiden så lang, at du ikke behøver at bekymre dig om at tage en oplader med på ferie, hvor det uden tvivl er mere overkommeligt at medbringe Kindlens 213 gram end den sædvanlige stak bøger. 

En af Kindlens helt store styrker er, at den er tæt forbundet med Amazons super-stærke økosystem, hvor der er adgang til flere millioner ebøger til relativt fornuftige priser. 

Via Amazons Whispersync-teknologi kan du desuden gå i gang med en bog på din Kindle og efterfølgende fortsætte din læsning fra præcis samme sted på din telefon eller tablet, hvis du bruger Amazons Kindle-app til iPhone, iPad eller Android. 

Få dansk læsestof på din Kindle

Der er dog et stort afgørende forbehold, og det er, at der er tale om engelsksprogede titler, og ønsker du at læse danske bøger, kræver det, at du hiver et par små trick ud af ærmet. 

Amazon bruger sit eget ebogsformat, og derfor kræver det, at du bruger et stykke software som eksempelvis Calibre, hvis du har danske ebøger liggende, som du ønsker at læse på din Kindle.  

Alternativt kan du købe dine ebøger hos danske Riidr, der har en "send til Kindle-funktion". Funktionen betyder, at Riidr  automatisk sender dine indkøbte ebøger til din Kindle i Amazons eget format. 

Læs-senere tjenesten Readability har i øvrigt en lignende funktion, der gør det muligt at sende artikler fra nettet til din Kindle.

Sådan bestiller du en Kindle

Kindles skal bestilles via Amazon i USA og kan ikke bestilles via Amazon UK, hvilket ellers vil være det mest logiske. 

Men på trods af det er forsendelsen overraskende hurtig. Jeg bestilte min Kindle torsdag aften, og den ankom allerede mandag morgen. 

Du må dog forberede dig på, at priserne for os danskere desværre langt fra er lige så attraktive, som det er tilfældet for amerikanerne.

Høj pris for danskere

Folk med bopæl i USA kan købe en Kindle Paperwhite for 119 dollar svarende til 685 kroner i en version, hvor du dog må acceptere at blive eksponeret for annoncer. Men vi danskere kan kun købe den i en reklame-fri udgave til 139 dollar (830 kroner), og hertil kommer forsendelse og import-afgifter, der betyder, at den samlede pris lander på knap 1.200 kroner. 

Til sammenligning kan du få en Nexus 7-tablet til 2.000 kroner, og på nogle netbutikker endda en smule billigere, mens en iPad Mini koster 2.599 kroner.

Derfor vil det for mange mennesker være en bedre handel at give lidt flere penge for en tablet-computer, fordi en Kindle er på ingen måde et gadget for alle, men giver først mening, hvis du er en rigtig læsehest.

Det skyldes ikke mindst den relativt høje pris, som vi danskere må betale for at anskaffe os en Kindle Paperwhite. Kostede den blot omkring 700 kroner som i USA, vil den uden tvivl også være attraktiv for folk med et mere moderat læsebehov. 

Men der skal ikke være nogen tvivl om, at det er en sand fornøjelse at læse på en Kindle. Teksten står knivskarpt i enhver belysning, og den er mærkbart lettere end både en iPad Mini og de fleste bøger. I dag rækker jeg derfor helt konsekvent ud efter min Kindle, når jeg skal læse længere tekster.

Læs også:

Danske studerende ignorerer e-bøger - amerikanske elsker dem 

Her er vores tre bedste elektronikkøb i år - hvad er dine?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Brand din forretning og skab nye leads med Microsoft Dynamics 365 til marketing

Vidste du, at Microsoft Dynamics også byder på stærk funktionalitet til marketingafdelingen? På kun 1 1/2 time inspirerer vi dig til, hvordan du kan bruge Dynamics 365 Marketing til at brande din forretning og skabe nye leads.

17. maj 2021 | Læs mere


Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere


Digital transformation og innovation: Inspiration til digitale succeshistorier

Kom ind bag facaden hos nogle af Danmarks bedste it-folk, og lær hvordan de arbejder med digital transformation og innovation. Du får muligheden for at høre, hvordan du kan bruge den nye teknologi til at få etableret det mest effektive udviklings- og innovationsmilø.

19. maj 2021 | Læs mere





mest debatterede artikler

Premium
Stor fyringsrunde koster IBM Danmark mere end 100 millioner kroner på bundlinjen
Interview: Stor fyringsrunde koster IBM Danmark mere end 100 millioner kroner på bundlinjen i 2020. Samtidig falder toplinjen med 300 millioner kroner, hvilket direktør Henrik Bodskov ikke stiller sig tilfreds med.
Computerworld
Stor krise i den danske it-stjerne David Heinemeiers Hanssons firma: Her er historien om dramaet, der fik en tredjedel af de ansatte i Basecamp til at smække med døren
De ansatte har i hobe forladt David Heinemeier Hanssons amerikanske succes-firma Basecamp efter en intern racisme-debat. Hvordan kunne det gå så galt?
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Er din forretning og jeres Dynamics 365 klar til løbende opdateringer?
Hyppige opdateringer af din Dynamics 365 sikrer hurtig adgang til nyeste funktioner og opdateringer. Men metoden rummer også risici. Læs her, hvordan du minimerer dem.