Artikel top billede

Av-av: Sådan skrev vi om de største øjeblikke i it-historien

Nej, vi ramte bestemt ikke plet hver gang.

Takket være ny teknologi er vores dagligdag blevet ændret radikalt gennem de seneste årtier.

Og her på redaktionen er vi så priviligerede, at vi har stået på første parket, mens det er sket.

Det er dog desværre ofte sådan, at vi mennesker ikke altid genkender de skelsættende øjeblikke, når de udfolder sig. I stedet toner de først frem, når vi kigger i bakspejlet. 

Derfor har vi valgt at gå tilbage i vores arkiv for at finde ud af, hvordan vi modtog nogle af vor generations mest banebrydende tech-produkter.

Produkter der viste sig ikke blot at være tilfældige forbrugsgoder eller forbigående modefænomener. I stedet blev de til fænomener, der har været med til at tegne den tid, som vi lever i i dag.

Tag med på vores tur tilbage i tiden, når vi på de følgende sider kigger tilbage på vores første møde med iPhonen, Android, Facebook, Twitter og Googles søgemaskine.

Google:
Det siges ofte, at Google i dag er så central for vores oplevelse af internettet, at du kan finde mennesker, der tror, at Google og internettet er den selv samme ting.

Men sådan har det ikke altid været. Virksomheden Google blev først stiftet i 1998, og herefter åd Google i løbet af de kommende år langsomt, men sikkert, konkurrenterne på søgemaskine-markedet.

Det er dog først i år 2000, at Google finder vej til vores spalter. Den første artikel om Google i vores online-arkiv er bragt den 15. maj 2000. Her skriver vi, at søgemaskinen Google nu vil lancere en tjeneste, der skal gøre alle internettets hjemmesider tilgængelig på WAP-telefoner.

Ja, du læste rigtigt, WAP.

I det tilfælde, at du har glemt, hvad WAP er, så var det en særlig standard, der tilbage omkring årtusindeskiftet gjorde det muligt at surfe på internettet via datidens mobiltelefoner. 

Herefter går der yderligere en måned, før Google igen finder vej til vores spalter. Det sker i juni 2000, hvor vi i artiklen "Søgemaskine sætter rekord" kan berette, at Google nu har indekseret mere end én milliard websider.

Det betyder, at Google på dette tidspunkt er verdens største søgemaskine målt på antallet af indekserede sider.

Men i artiklen påpeges det dog, at Google ikke nyder samme succes blandt brugerne. Datidens internetbrugere foretrækker stadigvæk at bruge søgemaskiner som AltaVista og Inktomi.

På daværende tidspunkt har AltaVista 55 millioner daglige brugere, mens Google med 10 millioner daglige brugere blot er internettets femte mest populære søgemaskine.

Sådan modtog vi iPhone og Android

iPhonen

IPhonen så første gang dagens lys den 9. januar 2007. 

Denne aften kl 20.28 publicerede Computerworld den første ikke rygte-baserede artikel om iPhonen. 

I artiklen, der havde overskriften "Apple klar med avanceret iPhone-mobiltelefon," skrev vi:

"Telefonen består af tre dele, nemlig henholdsvis mobiltelefon, en widescreen-iPod med berørings-følsom kontrol-plade samt en internet-enhed."

Desuden citeres Steve Jobs for at sige, at iPhonen vil revolutionere telefonmarkedet. 

En påstand som ikke alle vores læsere dog var helt enige i. 

I debatten under artiklen skriver en læser blandt andet: 

"Hvad er det lige, der er så fantastisk ved Apples iPhone, der tilsyneladende kun har de mest basale features og umiddelbart ser lidt pudsig ud uden taster. Det er da vist de færreste, der gider staveplade sig igennem en e-mail." 

Men denne læser var ikke den eneste, der var skeptisk. Her på redaktionen havde vi også visse forbehold. 

I en klumme med overskriften: "Er Apples iPhone en storm i et glas vand?", spår vi få dage efter præsentationen, at Apple næppe kan lave en telefon, der revolutionerer mobilmarkedet, på samme måde som iPod'en revolutionerede markedet for musikafspillere. 

"Kan Apple få millioner af forbrugere til at lægge 3000 kroner - eller det, der er værre - for en telefon, som ikke understøtter 3G, synes at have en meget begrænset batterilevetid og et kamera på sølle to megapixel? 

Måske, men næppe i et antal, der gør det muligt at indfri Steve Jobs profetier om, at iPhone vil "genopfinde telefonen."

Første gang vi nævner ordet "iPhone" ligger dog længere tilbage end de førnævnte artikler.

"IPhone" optræder første gang i Computerworld i en reportage fra Comdex-messen i 1999. Her omtaler vi en telefon ved navnet iPhone, der er udviklet af virksomheden InfoGear Technology. 

Næste gang ordet optræder i vores database er i marts 2006, hvor vi omtaler de dengang glohede rygter om, at Apple er på vej med en såkaldt "iPod-mobil". En telefon som rygtesmedene på daværende tidspunkt allerede er begyndt at omtale som en "iPhone". 

Android

I dag sidder Googles Android-styresystem på størstedelen af smartphone-markedet, mens Apple indtager andenpladsen. 

Men allerede i november 2007, da vi omtaler Android første gang, står det klart, at Google har store ambitioner med det nye styresystem. 

"Google nye mobilsystem vil ændre mobilen for evigt," lyder  overskriften på vores første artikel om Android. 

I artiklen vurderer teleanalytikeren Torben Rune, at Android vil komme til at udgøre et manglende led mellem internettet og vores mobiltelefoner, og han forudser, at telefoner med Android-styresystemet på sigt vil komme til at afløse vores bærbare computere. 

Torben Rune vurdering får dog ikke opbakning fra teleanalytikeren John Strand, der dagen efter bliver citeret i en artikel på ComON.

Til trods for at Apple på daværende tidspunkt allerede har succes med iPhonen, har Strand ikke stor fidus til Googles løfter om at gøre internettet tilgængeligt på mobiltelefoner. 

"Traditionelle websider er designet til en 15-17 tommers skærm, og disse sider har behov for at gennemgå en fundamental redigering for at kunne bruges på en mobiltelefon med en 2 1/2 tommer skærm. Meget enkelt så kan man sige, at Google & Co´s budskab lyder godt, men det ændrer ikke ved det faktum, at en traditionel webside set på en mobiltelefon virker som en pornofilm igennem et nøglehul," siger John Strand tilbage i 2007.

Facebook og Twitter - sådan omtalte vi internettets nye darlings

Facebook: 
I dag har Facebook en milliard brugere på verdensplan, og for mange mennesker og virksomheder er det en helt uundværlig kommunikationskanal. 

Men da vi i september 2006 skrev om Facebook  for første gang, var det de færreste danskere, der kendte til det sociale medie, der på det tidspunkt gik sin sejrsgang blandt amerikanske studerende. 

I ComON-artiklen "22-årig har udsigt til milliardformue" portrætterede vi den på det tidspunkt blot 22-årige Mark Zuckerberg, der netop har sagt nej til opkøbstilbud på 5,5 milliarder kroner fra Yahoo og 12 milliarder kroner fra Viacom.

Siden da er det sket meget, og i skrivende stund har Facebook en markedsværdi på mere end 675 milliarder kroner, mens Mark Zuckerberg, der i dag er 29 år, menes at være god for mere end 100 milliarder kroner. 

Næste gang Facebook dukker op i vores spalter er i en artikel fra oktober 2006. Her fortæller vi, at Google er i forhandlinger om et opkøb af videotjenesten Youtube. 

Men i en sidebemærkning nævner vi, at Googles konkurrent Yahoo også har udvist interesse for Youtube samt en virksomhed ved navn Facebook, der ifølge artiklen "står bag såkaldt social software". 

Twitter

I disse dage forbereder Twitter en snarlig børsintroduktion, der sandsynligvis vil forgylde tjenesten stiftere her syv år efter, at Twitter kom til verden. 

Der gik dog adskillige år, før tjenesten fik sit gennembrud herhjemme. Men allerede i marts 2007 omtalte vi første gang Twitter. Det skete i artiklen "Internettets nye darling hedder Twitter.

Her beskriver vi tjenesten som det nye store hit i Silicon Valley, og vi fortæller, at tjenesten ikke er beregnet til at sende lange beskeder. Derimod kan du med Twitter:  

"(...) sende vennerne en lille hurtig besked som "Nu drikker jeg en øl i Nyhavn" eller "Har lige badet nøgen i Storkespringvandet," skriver vi. 

I artiklen spår kommunikationseksperten Henrik Byager tjenesten en stor fremtid, fordi Twitter giver brugerne en fornemmelse af nærhed. Noget der ifølge ham især appellerer til de yngre brugere. 

Dengang var internet på mobiltelefonen dog blot i sin vorden, og derfor afslutter vi artiklen med en enkelt lille advarsel til kommende Twitter-brugere: 

"Ønsker man at opdatere via sin mobiltelefon, bliver man dog opkrævet sms-taksten til England, som er på små tre kroner pr. besked." 

Læs også:
Otte succes-virksomheder: Sådan droppede vi møgprodukterne og overtog verden

Her er 10 webtjenester der har ændret vores liv

Glem regeringens velfærdsplan - lad os i stedet hylde Google og Apple



Computerworld
Tysk unicorn-app stormer ind på det danske marked: Vil levere dine dagligvare-indkøb på 10 minutter
Gorillas er en app-drevet udbringningstjeneste, der er blevet kaldt for Europas hurtigstvoksende startup. Tjenesten vil nu udbringe dagligvare til danskerne inden for 10 minutter.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
Job & Karriere
Så meget kan du tjene: Disse stillinger giver den højeste løn i den danske it-branche lige nu
Du skal have ledelsesansvar, hvis du vil helt tops i lønhierakiet i den danske it-branche, viser nye tal. Se hvor meget du kan tjene i de stillinger i it-branchen, der giver den højeste månedsløn lige nu.
White paper
Går du glip af fordelene ved at være på flere online markedspladser?
Der er store fordele ved at være på flere e-handelskanaler – men potentielt også mere besvær. I dette whitepaper kan du læse, hvordan du optimerer indsatsen og samler det hele i én platform.