KMD-fyringer afsluttet: Så mange har mistet jobbet

Røgen er ved at lægge sig over KMD's store fyringsrunde. Se her, hvor mange ansatte har mistet deres job.

Artikel top billede

Tirsdagens store fyringsrunde i KMD er afsluttet.

118 medarbejdere har mistet deres job, mens 126 KMD-ansatte har fået en frivillig fratrædelse.

Med 244 ansatte ude af selskabet er KMD dermed landet på et mindre tal end de 275 stillinger, som selskabet først sigtede efter.

Det kan du læse mere om her: KMD vil fyre 275 ansatte.

KMD's HR-direktør, Lisbeth Hald, meddeler, at selskabet har arbejdet på at nedbringe antallet af fyringer ved blandt andet genplacering i andre stillinger og ved frivillige fratrædelser.

"Selv om det er glædeligt, at det er lykkedes at nedbringe antallet af afskedigelser væsentligt, er det selvfølgelig ikke rart for den enkelte at blive opsagt," siger hun.

Ballade om frivillige fratrædelser

Antallet af afskedigelser kunne have været færre, mener it-fagforbundet Prosa. Næstformand Hanne Lykke Jespersen fortæller, at KMD i den seneste måned har afvist mange ansøgninger om frivillige fratrædelser fra de ansatte.

Det skyldes ifølge Prosa, at selskabet ikke har været indstillet på i alle tilfælde at erstatte personer, der vil forlade selskabet frivilligt, med personer, der ellers har været udset til afskedigelse.

Dette afvises imidlertid blankt af KMD, der oplyser, at 'stort set alle, der har søgt om frivillig fratrædelse, har fået det.'

Faldende priser

KMD har tidligere begrundet nedlæggelsen af de pågældende stillinger med faldende priser i markedet for software og it-serviceløsninger.

Fyringsrunden udløser i alt årlige besparelser for KMD i niveauet 150 millioner til 200 millioner kroner, og selv om selskabet er en veritabel guldgrube, har selskabets ledelse altså fundet behov for at udløse disse besparelser.

Selskabets administrerende direktør, Lars Monrad-Gylling, sagde således til for en måned siden, at tirsdagens afskedigelser vil gøre KMD konkurrencedygtig og 'bedre rustet til at gennemføre KMD's strategi."

Læs også Computerworld-analyse: KMD's store slankekur: Derfor fyrer selskabet trods enormt overskud.

Læs interview med KMD-direktør Lars Monrad-Gylling om fyringsrunden: KMD-direktør: Sådan vil fyringerne ramme

Læs også:

Her ramte de mange KMD-fyringer hårdest

Stor fyringsrunde rammer KMD-ansatte tirsdag morgen

Fyringsrunde: KMD opsiger ansatte med e-mail

Læses lige nu

    Annonce

    Erhvervsakademi København

    Eksterne lektorer inden for IT-sikkerhed

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til Lokal IT på Aalborg Kaserne

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    IT-løsningsarkitekt i PET

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Bluecircle

    Partiklerne ingen taler om: Den oversete risiko i datacentre og serverrum

    Støv, fibre og metalliske partikler kan påvirke både uptime, levetid og driftssikkerhed. Derfor arbejder flere datacentre systematisk med contamination control.

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse