Oracle's topboss og grundlægger Larry Ellison har givet sin nye og fjerde hustru, Melanie Craft, en gave i form af en ordentlig stak Oracle-aktier. Det skriver Associated Press.
De er dog blevet mindre værd i de seneste dage, idet Oracles aktie er faldet med ni procent, så værdien lå torsdag på omkring 66 millioner kroner.
Melanie Craft, som er forfatteren bag to romantiske romaner, blev gift med 59-årige Larry Ellison for tre måneder siden.
Larry Ellison vurderes til at være verdens 12. rigeste mand, baseret på hans 26 procents ejerandel i selskabet, han grundlagde. Hans aktier er cirka 114 milliarder kroner værd. (rst)