For fire år siden kom alle producenterne med 3D. "Det er det helt nye!", "Oplev ægte levende 3D hjemme i stuen", "Det er ligesom, når du er i biografen - bare bedre!".
De prøvede virkelig, men 3D blev aldrig det store hit, som producenterne havde håbet på.
I stedet blev det en gimmick, som til tider kan være rar nok at have, når der endelig kommer en film, som kan bære det. Jeg er for eksempel stadig sikker på, at jeg fik et stykke satellit i hovedet, da jeg så "Gravity" i biografen.
3D er faldet lidt til jorden igen, selv om der stadig er producenter, som leger med tanken om brilleløs 3D. I stedet er buede skærme blevet det nye sort.
"Følelsen af at blive omfavnet", skriver Samsung om selskabets buede skærme, og det er da også Samsung, som er længst fremme i det buede univers.
Derfor har vi taget et kig på en buet skærm. Giver den buede skærm rent faktisk noget til oplevelsen, eller er det bare et salgstrick?
Til låns fik vi på redaktionen Samsungs 55 tommer UHD 8500 kurvede model til cirka 24.000 kroner.
I pakken finder man selve det buede monster på 55 tommer, to fjernbetjeninger og Samsungs One Connect box, som jeg kommer tilbage til senere.
Selve fjernsynet er gigantisk og overraskende tungt. Det vil kræve en god, solid væg, hvis man regner med at hænge det op. Dog passer Samsungs skærm til 400 x 400 VESA vægophængs-standarden.
Dermed findes der mange forskellige vægophæng, som kan bruges, så det ikke kun er Samsungs løsning, der kan vælges.
Dog har Samsung valgt et minimalistisk design, som med en enkel og flot fod nok skal kunne pryde et fjernsynsmøbel eller to.
Samsung har i det hele taget valgt et meget enkelt og stilrent design, som ganske enkelt ikke skal stjæle fokus fra skærmen med de 8 millioner pixels. Hardwaren er fast og stabil, og kanten rundt er dækket af metal, som giver en flot finish.
Desværre har Samsung ikke brugt tiden på at samle metallet ordentligt i hjørnerne, og det er i mine øjne ikke i orden, når man betaler 24.000 kroner for et tv. Det virker ikke skrøbeligt, men der er lige en millimeter metal mere, end der burde.
One Box to rule them all
Til selve fjernsynet er der overraskende få udgange. Faktisk er der kun en strømindgang og en displayport, som fører ned til Samsungs One Connect Box.
Her samles i stedet alle de indgange, som man måtte ønske sig, og boksen er lavet, så der ikke skal hænge fem/seks ledninger ned bag fra skærmen. Den behøver ikke at være synlig, for at fjernbetjeningerne virker.
Derfor kan du uden problemer gemme boksen væk i en skuffe under tv'et eller på et tv-bord.
Boksen har alle de indgange, som man kan forvente fra et moderne tv, og det er slet ikke nogen dum idé at gemme det hele væk. Min eneste kritik er, at der ikke er en usb-indgang i selve fjernsynet. Jeg skal altså ned og finde boksen for at sætte et usb-stik i, og det kan være noget bøvl.
Boksen har det dog også med at blive meget varm. Den har en intern blæser til at køle, hvilket man kan høre, så snart man tænder tv'et, og den bliver virkelig varm - og meget hurtigt. Lyden fra blæseren er ikke så høj, at den overdøver tv'ets lyd, men varmen er voldsom nok til, at man skal tænke over, hvor man placerer boksen.
Grunden til, at boksen bliver så varm, er, at det er i boksen, at al processorkraft til fjernsynet ligger. Det betyder også, at er fjernsynets quad-core ikke længere god nok, eller kommer der i den nærmeste fremtid en anden stor opdatering, kan man klare sig med kun at udskifte boksen (for en mindre pris) og ikke selve skærmen.
Ideen er rigtig god, og det stiller på sin vis forbrugerne i en bedre situation. Da producenterne sidste år udkom med deres første generation af 4K skærme, var de ikke udstyret med HDMI 2.0.
Med HDMI 2.0 kan frameraten på billedet komme over 30 fps, men det betød altså også, at firstmoverne, der købte den første generation af fjernsyn, stod tilbage med et mindre godt produkt. Sker noget lignende igen, kan man altså blot udskifte boksen. Smart.
Skærmen ... åh den skærm
Nok om designet. Vi ser primært på skærmen af to grunde: 4K og kurven.
Før mødet med Samsungs tv havde jeg kun set 4K et par enkelte gange. Første gang var på en fabrik i Shenzhen, hvor jeg så, hvordan de gigantiske paneler bliver bygget til fabrikanten TCL, der ofte samarbejder med Samsung.
Men selv om jeg har set et 4K-billede før, bliver jeg stadig lige imponeret.
Som en port ind til en anden fantasiverden - til Narnia, Nibiru eller Norge - lokker skærmens livlige farver og skarphed mig til sig. Mine fedtede fingre berører skærmen, blot for at konstatere, at det ikke er virkeligt. At det bare er et billede.
Sådan er det hver gang. På fabrikken i Kina fik jeg at vide, at jeg ikke måtte røre skærmen, og jeg fik kun ganske få minutter med vidunderet.
Denne gang har jeg haft halvanden uge, og jeg har nydt det.
TV'et blev sat op til internettet, og jeg fik startet Netflix, som er en af de få platforme, som rent faktisk tilbyder 4K. Sammen med et USB-stik med et par testvideoer fra LG (de eneste jeg kunne finde, der kunne ligge på en fire gigabyte Usb-stik), forsvandt jeg ind i en anden verden.
I dette parallelunivers er hudorme på en ældre mands kinder dybe dale og ikke bare små prikker, og her kan man også se samtlige små fimrehår på en flue.
Sagt på en anden måde: Billedet er skarpere end virkeligheden.
En flot 3D-mulighed
Fjernsynets indbyggede 3D mulighed var desuden skarp og flot.
Og selv om nogle forbander aktiv 3D for at kræve batterier, var jeg selv vild med det. Smuk og flot 3D, og som samtidig kan bruges til et par sjove gimmicks.
For når det bliver søndag aften, og de evige diskussioner begynder med, om der skal ses Super Liga eller Super Nanny, så kommer Samsung med en relativ smart løsning. 3D virker normalt ved, at hvert øje modtager to forskudte billeder, som sammenflettes med brillerne.
Denne teknologi tager Samsung og vender om, så fjernsynet udsender to billeder: Et af fodboldkampen og et af realityshowet, men med brillerne kan du kun se et af billederne, imens din bedre halvdel kan nyde det andet program med sine briller.
Det er faktisk smart - hvis man kan leve med, at sofahyggen bliver omdannet til et enmandsshow. Personligt ser jeg mit fjernsyn som et socialt samlingspunkt og ikke som et sted, hvor man bare sidder og laver hver sit.
Opskalering af Full HD til Ultra HD
4K's største problem har tidligere været prisen.
For to år siden kostede en 4K-skærm over 100.000 kroner. Prisen er nu faldet gevaldigt, så i stedet er 4K's største akilleshæl nu indholdet. Der er ganske enkelt for få platforme, som reelt tilbyder indhold til det høje, men flotte format.
Samsung er bevidst om dette og tilbyder blandt andet seks måneders Netflix, en af de få 4K-streamende platforme på markedet, ved ethvert køb af en 4K-skærm.
Samtidig kan det koreanske tv opskalere Full HD indhold op til 4K, der også kaldes 2.160p. Det fungerer ganske udmærket, og selv om det aldrig bliver lige så flot som reel 4K, afspiller fjernsynet sagtens lavere opløsninger på fin vis.
4K er utvivlsom kommet for at blive, selvom der endnu ikke er vildt mange platforme, som afspiller 4K.
Det kræver dog et lidt specielt setup i stuen. Den optimale afstand er ifølge Toshiba mellem 1,5 til 2,5 meter - og det er for 'almindelig' HD på 1.080p.
En glimrende graf fra en af internettets mange teknologiske nørder viser, at du kun skal sidde én meter fra en 55 tommer 4K-skærm for virkelig at kunne drage fordel af 4K-opløsningen.
Hvorvidt det er sandt, skal jeg ikke kunne sige noget om, men jeg er enig i, at man skal være tæt på skærmen for virkelig at nyde det flotte billede. Langt de fleste danskere sidder noget længere væk fra deres skærme. Måske et levn fra mødre, som mente, at man fik firkantede øjne af at sidde for tæt på.
Måske en af grundene til, at specielt en computermonitor giver god mening med 4K. Sådan en kan du læse mere om her.
Mange af de videoer, som bliver brugt til at fremvise 4K-materiale, er gigantiske, ufiltrerede filer på flere hundrede gigabyte - noget som du aldrig kommer til at kunne købe, og der vil gå mange år, før der kan blive streamet i en lignende kvalitet - selv i 4K.
Genial styring af softwaren
Til at styre fjernsynet har Samsung stillet to forskellige fjernbetjeninger frem.
Den ene er en gave til menneskeheden. Har man tidligere skullet se Youtube på et smart-tv, har man krampagtigt skullet presse sig igennem et onscreen tastatur med piletasterne på fjernbetjeningen, eller man har haft et tilhørende tastatur til at ligge på bordet.
Men Samsung gør noget magisk. Det virker mest af alt, som om selskabet har set Nintendos Wii Remote eller Playstations Move controller og har tænkt "Det der vil vi også kunne."
Og det kan Samsung.
Holder man fingeren inde på det dedikerede område på fjernbetjeningen, bliver det hele til en forlænget imaginær pind, så man kan vælge på skærmen - fuldstændig som på en Wii Remote. Det fungerer helt igennem fantastisk. Der fulgte også en mere traditionel fjernbetjening med, men jeg pakkede den ikke engang ud af plastikken - jeg var forelsket i den anden.
Er kurven de mange penge værd?
Spørger du mig, om det buede udseende er de mange penge værd, er svaret nej.
Kurven giver et helt unikt og flot design, som jeg har svært ved at sætte en finger på.
Jeg testede som nævnt Samsungs 55 tommer buede skærm, og selv om jeg godt kunne se, at billedet virkede lidt mere levende, hvis jeg sad med den helt rigtige afstand, så det passede med skærmens bue, var jeg stadig ikke overbevist.
Mest af alt blev jeg irriteret over det forvredne genskin, som skærmen viste af stuen bag mig. Genskin er i forvejen hamrende irriterende, så forestil dig når genskinnet ligner en verden på LSD. Jeg blev faktisk lidt rundtosset af at kigge på den slukkede skærm for længe.
Nu skal man normalt ikke sidde og kigge på en slukket skærm, men et slukket tv er stadig en del af en stues inventar, og jeg ville blive generet voldsomt af det.
Den kurvede skærm skulle give billedet en omkransende følelse og samtidig eliminere dårlige betragtningsvinkler for dem, som ikke sidder i midten af kurven.
Men jeg mærkede det ikke synderligt. Jeg er sikker på, at hvis man så et 65 eller 85 tommer kurvet, som Samsung også laver, var det en helt anden sag.
Jeg ville hellere have, at skærmen var flad. Mest af alt på grund af prisen. En lignende 55 tommer skærm med 4K-opløsning fra Samsung koster fra 13.995 kroner og op - altså godt 10.000 mindre end storebroderen med de kurvede former.
Konklusion
Det er virkelig en vurderingssag, om man finder det pengene værd.
Jeg kan ikke andet end rose Samsungs skærm for alt, hvad det har i sig. Et gennemført og velfungerende Smart-TV-system, en helt igennem smuk skærm - både til 4K og til Full HD og en ganske udmærket lydoplevelse.
Men jeg ved ikke, hvad jeg skal bruge kurven til. Som tidligere nævnt er jeg slet ikke i tvivl om, at hvis skærmen var større end 55 tommer, så ville det have en langt større effekt. Dette bliver bekræftet af flere udenlandske medier, som har haft fingrene i 65 tommer versionen af fjernsynet.
Overvejer du et 4K-tv - og måske endda et buet - så gå ned i den nærmeste fjernsynsbutik og stil dig foran fjernsynet.
Passer det til din stue, hvis du skal sidde i den optimale afstand? Kan du personligt se en forskel? Og til sidst: bed en sælger om at se noget andet indhold end det, der allerede vises på skærmen. Ofte er det i en langt højere kvalitet, end det er muligt at vise derhjemme.
Kan du mærke en forskel i det kurvede design? Og hvis ikke, så overvej en billigere 4K-model uden buen.
Vær også bevidst om, at der ikke er særlig meget 4K-materiale på markedet i øjeblikket. Fjernsynet opskalerer Full HD film virkelig godt, og det er en bedre oplevelse end på et almindeligt 1.080p-fjernsyn, men man køber det for at se på 8 millioner pixels.
Det ville være som at købe en espressomaskine, som man ikke kan lave espresso på, men i stedet laver en djævel af en sort kaffe: Godt, men ikke hvad du købte den til.
Læs også:
Test: Samsung monitor giver dig [b]4K opløsning på skrivebordet til overraskende lav pris
Netflix klar med ny streaming-teknologi: Fire gange klarere end HD[/b]