Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

ComputerViews: Den danske bank-branche blæser til åben krig om betalings-løsninger til din mobil og vil gøre alt for at få dig med. Se her, hvad kampen egentlig handler om.

ComputerViews: Det er ikke for sjov skyld, at 81 danske pengeinstitutter slår pjalterne sammen om mobil-betalings-løsningen Swipp som udfordrer til Danske Banks gigantiske mobil-succes, Mobilepay.

Det kan du læse mere om her: 81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

De 81 danske pengeinstitutter er bekymrede, og de er parat til at sætte alt ind på at få løbet gang i deres mobilbetalings-løsning, Swipp, der i dag har blot omkring 300.000 brugere.

Siden lanceringen for 14 måneder siden 1,2 millioner brugere nemlig taget Danske Bank-løsningen til sig.

Det svarer til omkring 85.000 nye brugere om måneden i gennemsnit - altså en meget glubsk fortæring af et marked, der tydeligvis har været klar til en løsning af denne type.

Det åbne spørgsmål er derfor, om ikke de 81 Swipp-banker er for sent på den.

Den rigtige løsning

Den meget store fremgang for Mobilepay understreger, at Danske Bank så rigtigt, da banken lancerede sin velfungerende og enkle betalings-løsning i foråret sidste år.

Banken så også tydeligvis rigtigt, da den besluttede sig for at gøre Mobilepay anvendelig for alle danskere - og ikke kun bankens egne kunder - så privat-kunder i alle danske banker kan anvende Mobilepay til at overføre penge til og fra deres konti. Det har sikret, at udbredelsen har spredt sig som ringe i vandet fra bruger til (ny) bruger.

Forude venter eksempelvis en aftale med Dansk Supermarked, så Mobilepay kan anvendes til at betale med i supermarkedet.

Vigtigt er det imidlertid også, at erhvervskunder skal være kunder i Danske Bank for at anvende Mobilepay - som danskerne altså i dag har taget til sig.

Det betyder, at konkurrenterne er begyndt at frygte, at (i hvert fald nogen af) deres erhvervskunder skal kunne finde på at overveje at skifte bank for at komme over på Mobilepay - alene fordi deres kunder (og deres kunder) anvender løsningen.

Stærk position

Det giver Danske Bank en særdeles stærk position på markedet, som Swipp-bankerne kan få svært ved at udfordre.

Ganske vist har de 81 Swipp-banker - der tæller store Danske Bank-rivaler som Nordea og Jyske Bank - omkring tre millioner privatkunder, hvor netbank-kunderne har mulighed for at tage Swipp til sig.

Men mange af disse anvender allerede Mobilepay, og hvorfor skulle de skifte?

Hvilken 'killer feature' har Swipp, der skal få brugerne til at droppe Mobilepay (som alle vennerne måske også har) og skifte til Swipp?

Det spørgsmål blæser indtil videre i vinden.

Så meget er der på spil for bankerne (og det er ikke småting)

Det handler det om

For bankerne er der meget på spil.

Kampen handler om at få skabt en dominans på fremtidens betalingsområde, som meget vel kan vise sig at komme til at udspringe fra netop smartphonen.

Det underbygges ikke mindst af, at regeringen med sin nye vækstpakke vil lancere et tre-årigt forsøgsprojekt rettet mod kontantløse butikker, der alene skal modtage betaling fra enten kort eller (ikke mindst) mobiltelefoner.

Bankerne har set skriften på væggen, hvilket blandt andet deres salg af Dankort-selskabet Nets er med til at understrege: Det er smartphonen, der er omdrejningspunktet som betalingsløsning i fremtiden.

Det har andre spillere selvfølgelig også set, og vi kan meget vel vente flere meget store spillere på markedet inden alt for længe, hvor ikke mindst Apple, Amazon og Paypal er interessante spillere med meget store muskler.

Hertil kommer, at også teleselskaberne har lanceret  mobilbetalings-løsningen Paii, hvor man kan betale via SMS. Denne løsning skal angiveligt videreudvikles til en slags digital tegnebog baseret på NFC.

Fuld knald på markedet

Der er med andre ord fuld knald på markedet, og for de danske banker gælder det netop nu om at få momentum og få etableret en de facto-standard, som ikke er til at komme uden om, hvis man vil noget med mobilbetalinger på det danske marked i fremtiden. Og det vil man.

Lige nu sidder Danske Bank på den de facto-standard, som alle de danske rivaler skal forsøge at knække og som har defineret hele markedet.

Det er ikke nogen nem og kortsigtet opgave.

En mulig udgang på den tilstundende krig kan meget vel blive, at Swipp-bankerne og Danske Bank etablerer et samarbejde, så de to løsninger bliver kompatible med hinanden. Det ville være til gavn for kunderne - og på sigt også for bankerne.

En anden løsning kan være, at Swipp-bankerne forsøger at forhindre brug af Mobilepay på konti, der hører hjemme hos dem for at fremme brugen af Swipp.

Så vil kaos være løs.

Hvad mener du? Har Swipp en chance mod Mobilepay? Hvilken killer-funktion mangler Swipp for at kunne banke Danske Bank-løsningen?

Skriv din mening i feltet herunder.

Læs også:

Her er de mobile betalings-løsninger, der skal erstatte din pung

81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

Betal med MobilePay i Netto og Bilka

Snart kan du shoppe løs med MobilePay

Nu kan du købe hotdogs, kaffe og taxature med MobilePay




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere