Til kamp for gennemsigtighed: Når ny teknologi skaber både transparens og hidtil uset lukkethed

Klumme: Vi har som aldrig før adgang til informationer og data. Men transparensen omfatterikke al information, og begejstringen for transparens deles ikke af alle virksomheder.

Vi lever i en verden fuld af modsætninger.

Ordet "transparens" indkapsler et af de største paradokser i vores tid - teknologien har på den ene side bragt hidtil uset gennemsigtighed og overblik på visse områder og på den anden side givet grobund for forretningsmodeller, der bygger på det modsatte: Uset lukkethed og manglende gennemsigtighed.

Lad os starte med det positive.

Nettet har givet os en hidtil uset adgang til informationer og en gennemsigtighed en række steder, hvor det før var umuligt eller meget svært at få overblik.

Vi kan lynhurtigt finde ud af, hvad en bestemt vaskemaskine bør koste.

Vi kan se, hvad den gennemsnitlige kvadratmeterpris på en lejlighed i Vanløse er. Vi kan undersøge, hvor mange der lige nu har en brugt pink Fatboy til salg - og til hvilken pris.

Helt nye muligheder
På en række områder har nettet givet den enkelte forbruger og den enkelte borger helt nye muligheder, og nettet har faktisk ført en helt ny transparens med sig.

Paradokset består i, at denne transparens ikke omfatter al information, og begejstringen for transparens deles ikke af alle virksomheder.

Jeg er sikker på, at dokumentarudsendelserne om de såkaldte "data brokers" har givet mange stof til eftertanke.

I internettets skyggeland lever der virksomheder, som har indsamlet kolossale mængder af informationer om brugere ved hjælp af cookies - blandt andet cookies på offentlige hjem.

Udsendelserne viste et aspekt af den manglende gennemsigtighed, der hersker for tiden.
mesider anbragt af tredjepartssoftware, uden at webmasteren overhovedet er klar over det.

Vi siger jo selv ja
Vi kan alle trygt frygte, at vores data bliver (mis)brugt, det øjeblik vi tænder computeren, telefonen, iPad'en, uret, køleskabet, og enhederne får forbindelse til internettet.

Strømmen af data kan helt legalt blive routet ad veje, vi ikke i vores vildeste fantasi har forestillet os - blandt andet fordi vi hundredvis af gange har scrollet igennem alenlange dokumenter med urimelige vilkår og herefter trykket "I agree" til guderne må vide hvad.

Det interessante er ikke, at vores børn gør det - de har jo ikke oplevet andet.

Det interessante er, at personer på min alder, der er opdraget til ikke at skrive under på noget, vi ikke har læst, gør det.

Det er interessant, at vi, der er vokset op med forbrugerbeskyttelse og varedeklara­tioner og børnenes trafikklub, OGSÅ blindt accepterer, at tingene er blevet vendt på hovedet - til gengæld for at vi får nogle ydelser gratis, der jo så altså ikke er helt gratis alligevel.

Hvad koster det?
Et andet element af transparens-paradokset er de modsvar mod transparens, en række virksomheder har iværksat.

Manglende transparens i prissætning er det mest almindelige, og it-branchen selv går gerne foran her.

Prisen på software er en klassiker.

Ingen software-leverandør med respekt for sig selv har rigtige prislister, der viser, hvad softwaren reelt sælges for, og alle it-indkøbere ved, at kun meget små virksomheder køber til listepriser.

Aftaleformer og prismodeller, der besværliggør prissammenligning, bliver mere og mere udbredt, og store leverandører (inden for it såvel som for andre brancher) forsøger at imødegå transparens med aftalemæssige begrænsninger, der blandt andet skal forhindre kunderne i at dele information.

Og hvad så? Hvad gør vi ved dette paradoks - mere transparens og mindre transparens på samme tid?

For det første skal vi fortsætte med at kræve transparens og gennemsigtighed.

Vi skal vise, at vi har fået smag for det - at det er rimeligt at kræve transparens hele vejen.

Hvad bruges data til?
Vi vil ikke bare have en god søgemaskine - vi vil vide, hvad vores data bruges til.

Vi vil have samme mulighed for gennemsigtighed, når vi køber software, som når vi køber vaskemaskiner.

For det andet skal vi passe på.

Slet cookies og historie med jævne mellemrum. Pas på med gratis Wi-Fi og så videre og så videre.

Og endelig skal vi kræve, at politikerne begynder at se på dette område.

Der er behov for regulering, når vores færden på en offentlig hjemmeside kan give anledning til, at vi optræder på mailinglister over personer med særlige problemer.

Det er jo ikke acceptabelt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Kompetera A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital How To: Data og AI er fremtiden – men kan man overhovedet lykkes i det nye data-univers uden den rette dataplatform?

Det er svært at spå om fremtiden, men vi kan være sikre på, at den indeholder meget mere data og en langt større anvendelse af kunstig intelligens. På dette webinar sætter vi derfor fokus på, hvordan du som organisation får styr på alle data, og bliver klar til fremtiden.

30. oktober 2020 | Læs mere


Dell Talk: Cybersikkerhed skal gentænkes for at kunne imødegå fremtidige avancerede cybertrusler

Danske virksomheder er nødt til at gentænke cybersikkerheden for at kunne imødegå fremtidige cybertrusler, som vi hele tiden gøres opmærksomme på. I denne talk får du et indspark i, hvordan du som virksomhed kan gentænke cybersikkerheden ud fra både et operationelt og sikkerhedsmæssigt perspektiv.

30. oktober 2020 | Læs mere


IT Security 2020

Strategic IT Security 2020 will focus on the never-ending story about security and cyber-defense, and how you can defend your business and your customer’s data and information. Together with several leading experts and digital executives from all over the Nordic countries, this conference seeks to give you the best input to focus even more on cyber security in the future.

03. november 2020 | Læs mere






Premium
Skal du tage en Pro eller ej? Sådan vælger du imellem iPhone 12 og 12 Pro
Apples to iPhone-nyheder minder overraskende meget om hinanden. Der er dog væsentlige forskelle, som du skal være opmærksom på, når du vælger.
Computerworld
Det nye MitID er et tigerspring for bedre cybersikkerhed
Klumme: Det nye MitID er en enestående mulighed for et markant løft af it-sikkerheden i danske kommuner. Med baggrund i udfasningen af det nuværende NemID kan de samtidig forbedre og styrke deres it-systemers værn overfor cyberangreb.
CIO
Podcast: Hos Viking Life-Saving Equipment er it gået fra at være backend til at være noget, som kunderne spørger aktivt efter
Podcast, The Digital Edge: Viking leverer en stadig større del af deres produkt som en tjeneste. Som en del af tjenesten tager Viking ansvar for sikkerheden ved at levere, dokumentere og vedligeholde det nødvendige sikkerhedsudstyr. Hør hvordan Henrik Balslev senior digital director hos Viking har løftet den opgave.
Job & Karriere
Regner din ferie væk? Brug tiden på at søge en af disse otte stillinger, der er ledige netop nu
Det sjasker ned over hele Danmark. Du kan bruge de våde sommerdage på at søge et af disse otte job, der er ledige lige nu.
White paper
Optimér netværket til håndtering af hybrid- og multicloud infrastruktur
I januar 2020 konstaterede Gartner, at cloudcomputing var blevet ”The New Normal” – og op gennem året gjorde Covid-19 det endda helt essentielt at være i stand til at drifte infrastrukturen helt eller delvist fra skyen. Situationen har tvunget virksomheder til hastigt at omstille eller gentænke deres driftsstrategi, og hybride infrastrukturmodeller er nu mere udbredte end nogensinde før. Men mange har også været nødt til at erkende, at den stigende kompleksitet – i særdeleshed på det netværks- og sikkerhedsbaserede felt – stiller helt nye krav til de organisationer, der anvender dem. Denne hvidbog går i dybden med nogle af de mest udbredte udfordringer, som disse transformationsscenarier stiller din organisation overfor. Den giver et solidt bud på, hvordan en netværkshub baseret på Interxion-teknologi gør det muligt at gentænke og optimere netværksinfrastrukturen. Særligt med henblik på at optimere den til at kunne håndtere en hybrid- eller multicloudbaseret infrastruktur.