Prøvekørt: Det nye Lightroom CC sætter fart på dit fotoarbejde

Prøvekørt: Lightroom CC leverer bedre hastighed, panorama-funktion og HDR-fotos. Vi har testet den seneste version - og det er stadig vores foretrukne fotoværktøj. Mød de nye funktioner i test her.

Artikel top billede

Adobe gik cloud-og abonnements vejen med selskabets kendte redigeringsprogrammer som Photoshop, Illustrator og Lightroom for nogle år siden.

Men fotoprogrammet Lightroom har ikke fået samme løft som de andre programmer, selv om det har indgået i Creative Cloud Photography-planen.

Det har ikke betydet, at Lightroom har været et dårligt program - faktisk har vi på redaktionen været vilde med det siden udgivelsen og vores tester kaldte det tilbage i april 2012 for "genialt" (se testen her).  

Bruger grafikkort til at hæve hastigheden

Men med det nye Lightroom CC har Adobe flere forbedringer klar.

Først og fremmest kan Lightroom nu udnytte dit grafikkorts processor til at behandle fotos hurtigere.

Det har Photoshop givet mulighed for i nogle år, men funktionen har været mærkeligt fraværende. Samtidig ser udnyttelsen af moderne fler-kernede processorer ud til at være stærkt forbedret.

Vi testede med 71 fotos i RAW-formatet fra et 18 megapixel Canon 1D X kamera, som både Lightroom 5.7.1 og Lightroom CC blev sat til at behandle og eksportere til en JPEG-fil.

Testen blev foretaget på et system med en Intel i7 4960X processor og med 16 gigabyte RAM.

I Lightroom CC tog den opgave 1 minut og 35 sekunder, mens den med Lightroom 5.7.1 tog 2 minutter og 21 sekunder.

Altså lidt under et minuts forbedring på nøjagtig den samme opgave - det er bestemt værd at tage med, hvis du arbejder med store sæt af fotos fra ferier, messer eller familiefester.

Som altid holder Lightroom rigtigt meget af ledig RAM og du bør fortsat mindst have fire gigabyte - og gerne mere - installeret på din computer.

I vores test slugte Lightroom gladelig næsten seks gigabyte, når der skulle eksporteres fotos.

Nye funktioner: Panorama og HDR
Adobe har med lanceringen af Lightroom CC benyttet muligheden for at snige et par nye funktioner ind.

Først og fremmest har du nu fået mulighed for at samle serier af fotos til panoramabilleder (se eksempel nedenfor).

Det gøres nemt ved at vælge de fotos som skal indgå og så vælge Photos -> Photo Merge -> Panorama.  

Derefter tænker computeren lidt og lade dig vælge forskellige indstillinger for det helt rigtige look.

Det er ikke specielt avanceret, men det er nemt, og så ser det ud til at virke uden yderligere dikkedarer på de fotoserier, som vi testede på.

Man kunne dog godt ønske sig en lidt mere avanceret menu, for er der fotos som Lightroom CC ikke synes passer ind i dit panorama, så stopper hele processen, og du får bare besked om at vælge nogle andre fotos.

Ikke specielt hjælpsomt hvis du sidder med 10-15 fotos.

Men sørger du for at vælge de rigtigt fotos, fungerer funktionen nemt og giver gode resultater.

HDR-funktionen giver dig mulighed for at kombinere flere fotos af samme motiv, men taget med forskellige indstillinger, sammen i ét foto.

Funktionen kan enten bruges til at sikre at elementer af motivet som normalt ville være gemt i skyggerne eller brændt ud af solen kan vises på samme foto - eller til at skabe dramatiske kontrastfyldte fotos med et bestemt "HDR-look".

Vil du vide mere om HDR så læs vores artikel: Sådan snyder du dig til fantastiske fotos

I Lightroom CC vælger du de fotos som du vil kombinere og vælger Photo -> Photo Merge -> HDR.

Derefter får du menuen til HDR frem og et eksempel på hvordan dit foto vil ende.

Igen fungerer det fint og er lige til at gå til for begyndere. HDR-entusiaster som er på udkig efter det særlige "HDR-look" vil dog nok finde Lightroom CC´s funktion for simpel i forhold til et dedikeret program som SNS-HDR.

Men roder du mest med HDR for at sikre en god balance mellem lys og skygge fungerer Lightrooms nye HDR-funktionen ok - men der er klart plads til forbedring, når det handler om at kunne fin-tune HDR-mulighederne.

Konklusion: En solid opdatering - med mulighed for forbedringer
Alt i alt er CC en solid opdatering af det gamle Lightroom.

Alene forbedringen i hastigheden i eksporten er opgraderingen værd.

Anvender du jævnligt panorama-fotos eller HDR, er der endnu mere at hente. 

Indtillingerne i HDR-funktionerne er stadig ret basale, men vi håber Adobe vælger at udbygge dem med løbende opdateringer nu, hvor Lightroom er en del af Adobes CC-familie. 

Vi havde måske ventet, at Adobe ville introducere en basal videoredigeringsfunktion i denne version i takt med, at næsten alle kameraer tilbyder mulighed for at optage video, men Lightroom CC kan desværre stadig ikke arbejde med video.

Det er måske for at beskytte det dyrere Premiere-program, men funktionen savnes alligevel.

Under alle omstændigheder er Lightroom stadig vores foretrukne fotoværktøj - specielt hvis du tager mange fotos og vil have fart på din redigering.

Læs også: Adobe - Vi har 3,4 millioner cloud-kunder - og vi er altså kun lige begyndt

Læses lige nu

    Banedanmark

    Systemkonsulent med solide IT-kompetencer

    Københavnsområdet

    Dalmatic TNV A/S

    Dygtig svagstrømsingeniør

    Midtjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    SOC-analytikere i PET

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Alexander Bendix som Consultant. Han skal især beskæftige sig med tilføre nye, friske perspektiver og værdifuld viden til NORRIQS Data & AI-afdeling. Nyt job

    Alexander Bendix

    Norriq Danmark A/S

    Circle Of Bytes ApS har pr. 1. maj 2025 ansat Jeanette Kristiansen som Account Manager. Hun skal især beskæftige sig med at opbygge og styrke relationer til kunder og samarbejdspartnere, samt sikre det rette match mellem kunder og konsulenter. Nyt job

    Jeanette Kristiansen

    Circle Of Bytes ApS

    Idura har pr. 1. januar 2026 ansat Joshua Pratt, 32 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at bruge sin tekniske knowhow og erfaring i teamet for extensions og integrationer. Han kommer fra en stilling som Tech Director hos NoA Ignite Denmark. Han har tidligere beskæftiget sig med komplekse webprojekter, senest udviklingen af det nye website og e-commerce-platform for tivoli.dk. Nyt job

    Joshua Pratt

    Idura

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S