Artikel top billede

Coca Cola: Nu er det slut med de traditionelle datacentre

Rejsen fra de traditionelle datacentre mod skyerne er for længst begyndt. Turen er dog ikke uden en masse huller i vejen, fortæller Coca Colas CTO. Læs her, hvilke udfordringer han står med i dag.

Læskedrikselskabet Coca Cola har i de seneste fire år kigget mod skyen og samtidig indset, at de traditionelle datacentre ikke længere kan håndtere den ønskede fleksibilitet.

Det fortalte Coca Colas tekniske direktør Alan Boehme på Web Summit-konferencen, som løber af stablen i disse dage i den irske by Dublin, hvor han lagde op til et opgør mod de klassiske datacenterleverandører.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin Computer Sweden.

"Vi har indtil nu hældt mod, hvad IBM, HP og Dell har fortalt os om fremtiden, og vi har fået information fra Gartner. Det kan vi ikke gøre længere, og den samme holdning har alle de store selskaber, som jeg taler med," lød det fra Alan Boehme på scenen ifølge Computer Sweden.

Kigger mod iværksættere

Han forklarede, at indenfor tre til fem år skal op mod 80 procent af selskabets data være i skyen.

Samtidig skal Coca Cola kunne tilbyde sine 700.000 medarbejdere mobile arbejdspladser, hvor der alene er 250.000 lastbiler, der fragter den verdensberømte brune forfriskning ud til millionvis af kunder.

"Vi har aldrig haft behov for at håndtere så mange enheder samtidigt før. Og det er ikke bare mobiltelefoner, men det drejer sig også om Internet of Things. På bare en fabrik bliver der årligt gennemført 13.000 milliarder instruktioner på et år, og traditionelle datacentre rækker ikke længere."

En af de store udfordringer for Coca Cola er, at datahåndteringen sjældent spiller særligt godt sammen fra datacenter til datacenter eller fra sky til sky.

"Den eneste vej frem er at indgå partnerskaber med iværksættere og nystartede selskaber. De store leverandører har ikke, hvad vi har brug for. Vi anvender mange cloud-platforme lige fra Google til Azure, men der findes ingen måde at flytte data mellem dem," forklarede Alan Boehme.

"Og her kommer ny teknik fra iværksættervirksomheden Docker ind i billedet," tilføjede han.

Nye på big data

Coca Colas relativt nyudnævnte CTO forklarede, at selskabet har store udfordringer med at håndtere data fra kunder, medarbejdere og fabriksanlæg.

Her er den nyligt dødsdømte Safe Harbor-dataoverførselsmetode bare er en af flere regulative udfordringer, når Coca Cola vil tage big data-tyren ved hornene.

Læs også: Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

"Vi er nye inden for big data, efter vi i mange år har haft mange data. Nu handler det om ustrukturerede data, strukturerede data og delvist strukturerede data. Det har vi ingen mulighed for at håndtere internt," lyder det fra Alan Boehme ifølge Computer Sweden.

Han forklarede ved samme lejlighed, at den slags opgaver kræver en høj grad af data science-specialister, hvor selskabet især kigger mod mindre iværksættervirksomheder.

I den forbindelse har Coca Cola iværksat et program, hvor de mindre virksomheder lærer at arbejde med og sælge til store virksomheder som eksempelvis den amerikanske læskedrik-gigant.

It-giganterne ændrer sig

Research maneger Anders Elbak fra it-analysehuset IDC kan godt nikke genkendende til tendensen med, at traditionelle datacentre står til at miste kunder, mens der bliver solgt mindre it-udstyr til selv at bygge sit eget datacenter.

Kunderne vil hellere i skyen og koncentrere sig om forretningen frem for arbejdet med it.

"It-leverandørerne har set, at denne udvikling er på vej, og de er derfor også ved at ændre sig," siger han til Computerworld.

Konkret fremhæver han Dells opkøb af EMC og IBM's frasalg af serverdivisionen samtidig med opkøbet af flere selskaber som eksempler på denne transformation.

Læs også: IBM eskalerer cloud-kapløb: Her bygger IBM nye datacentre

Ændringer er også på vej hos it-giganter som HP og CSC, der enten har eller er i gang med at splitte sig selv op i to for at finde flere ben at stå på i disse nye tider. 

Læs også:
Sidste udkald for det gamle CSC: Nu splittes selskabet i to




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere