Ny storfusion i hosting-branchen skal løfte kvaliteten for små og mellemstore it-kunder

Den nordiske kapitalfond Adelis sætter sig for bordenden i ny it-koncern, som samler tre af de stærkeste outsourcing-firmaer på markedet.

Artikel top billede

Med en trecifret millioninvestering sætter den nordiske kapitalfond Adelis endnu mere tryk på konsolideringen af markedet for hosting og out-sourcing til små og mellemstore virksomheder.

Adelis sætter sig på 55 procent af ejerskabet i en ny it-koncern, som udover de to hosting-firmaer IT Relation og Front-Data også kommer til at omfatte udviklingshuset DSI-Next.

Tilsammen vil de beskæftige omkring 200 medarbejdere.

De tre firmaer, som nu går sammen, har været på markedet i mere end 10 år og har haft stor succes med at levere hosting og services.

Med penge fra Adelis i ryggen er det ambitionen at vinde markedsandele og øge den nuværende omsætning fra omkring 300 millioner kroner til 500 millioner kroner.

Selskaberne fortsætter som selvstændige forretningsenheder, men med kontorer i Herning, Århus, Odense og København bliver den nye koncern en landsdækkende spiller under navnet IT Relation Front-data.

Den tidligere direktør i KMD, Lars Monrad Gylling, bliver formand for bestyrelsen, mens den hidtidige direktør i IT Relation, Henrik Kastbjerg, bliver øverste chef for den daglige forretning.

Ledelsen i DSI-NEXT fortsætter uforandret med Holger Foss som adm. direktør.

Parterne har ikke oplyst ikke købssummen, men med et samlet driftsresultat i de seneste regnskaber på omkring 40 millioner kroner ligger salgsprisen formentlig i nærheden af en halv milliard kroner.

Med Adelis investering i IT Relation og Front-data er der taget et nyt skridt i konsolideringen af markedet for hosting og it-services, som hidtil har været præget af mange mindre og meget rentable it-udbydere.

Allerede i november i fjor spåede firmaet Capitalmind, at en større bølge af opkøb og fusioner var nært forestående.

Læs mere om det her:
Ny rapport: Danske hosting-firmaer i vild vækst - opkøbsbølge kan være på vej

I december i fjor lagde den britiske kapitalfond HgCapital omkring 200 millioner korner på bordet i en overtagelse af hosting-firmaerne Scannet og Zitcom.

Læs mere om det her:
Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

Stifter af Front-Data og DSI-Next, Jens Søgaard, får plads i det nye selksabs bestyrelse.

Han ar stærkt tilfreds med at kunne bidrage til konsolideringen på markedet,som åbner for at vinde større marekdsandele.

"Der har været mange tiltag og meget snak i branchen om, at den her konsolidering er nødvendig i et marked, hvor kompleksiteten stiger dag for dag," siger Jens Søgaard i en kommentar til Computerworld.

"Vores kunder får nu et væsentligt større produktsortiment, plus at vi får en meget større robusthed i vores leverance," siger han og peger på, at fusionen også vil gøre det nemmere at tiltrække de ekstra medarbejdere, som er en forudsætning for at realisere den nye koncerns mål for vækst.

Læs også:

Nu begynder opkøbsbølgen: Kapitalfond køber to danske hosting-firmaer i kæmpehandel

TDC dropper salg af TDC Hosting - men overvejer nu et helt andet frasalg

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job