Nyt scanner-værktøj: Tjek om din printer, dit webcam eller din pc bliver udnyttet af et botnet

Et DDoS-angreb lagde fornylig store dele af internettet ned ved hjælp af et netværk af usikre IoT-enheder. Men du kan lynhurtigt tjekke, om dine internetforbundne enheder bliver udnyttet af et botnet.

Artikel top billede

Et DDoS-angreb mod det amerikanske domæne-selskab Dyn resulterede fornylig i, at dele af internettet gik ned heriblandt Twitter og Reddit. 

Det kan du læse mere om her: Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Angrebet blev tilsyneladende gennemført af en gruppe kinesiske hackere, der benyttede et utal af hackede forbundne enheder som internetforbundne kameraer til at lægge de amerikanske servere ned med.

De mange enheder blev hacket via standard-adgangskoder og brugernavne, som brugerne aldrig har skiftet. Har du for eksempel nogensinde skiftet din internetforbundne printers adgangskode? 

Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

Hvis du er i tvivl, om dine forbundne enheder kan tilgås usikkert fra internettet, kan du prøve at tjekke via Bullguards IoT-scanner.

Skanner-tjenesten tjekker i første omgang, om dine enheder kan tilgås fra Shodan.

Shodan er IoT-universets svar på Google, og er en søgemaskine, hvor du kan søge efter enheder, der offentligt kan tilgås fra internettet. 

Bullguards IoT-scanner kan derefter foretage en "Deep Scan", der viser, om du har åbne porte i dit system.

Hvis du ikke bevidst har opsat en åben port til eksempelvis en NAS-server (som du bør sikre), er det et sikkerhedsproblem, som du bør få ordnet. 

IoT-scanneren er kun første skridt, hvis du har internetforbundne enheder i hjemmet. For du bør løbe dem igennem og se, hvordan de er sikret mod udefrakommende. 

Du bør som minimum ændre brugernavn og adgangskode på dine forbundne enheder, og husk også at opdatere dine forbundne enheder med den nyeste firmware, for at holde dem så sikre som muligt. 

Du kan også overveje at placere forbundne enheder til et separat netværk, der ikke har adgang til resten af dit netværk for eksempel på en routers gæstenetværk.

Du kan finde skanneren her.

Læs også: 

Hacker-konference afslørede store sikkerhedsfejl: IoT er meget usikker - og logfiler bliver syltet

Amatører stod bag det gigant-DDoS-angreb, der lagde Twitter og Spotify ned

Printere og videokameraer nyt mål for hackerne: IoT-udstyr lægger Amazon, Spotify og Twitter ned i stort angreb

Internet of Things er en kæmpe sikkerhedstrussel: Vil store bøder være en løsning?

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S