Det kommende arbejde hos Kulturministeriet med at fastsætte fair kompensationspriser til indholdsproducenter betyder formentligt, at der kommer højere priser på pc'er og smartphones.
For ifølge organisationen Copydan Kulturplus, der forvalter ophavsrettigheder i Danmark, er det ikke så meget et spørgsmål om, hvorvidt den såkaldte blankmedieafgift kommer til lagermedier som pc' og smartphones, men snarere hvordan ordningen praktisk skal implementeres på disse enheder.
"Det setup, Danmark har i dag med vederlag alene på løse medier, er forældet og i strid med EU-reglerne," siger administrerende direktør for Copydan Kulturplus, Jacob Graff Hedebrink, til Computerworld.
"Så hvis man synes, at ordningen med kompensation for kopiering til egne lager-enheder er unfair, skal man reelt mere spørge, om vi overhovedet skal være medlem af EU," fortsætter han.
Alle naboerne har ordningen
Helt basalt er betalingsordningen for blanke medier med mulighed for kopiering indført, fordi salget af it-udstyr med muligheder for lagring kan påvirke salget af kulturprodukter som film, musik, bøger og andet.
"Rettighedshaverne ville jo hellere end gerne kunne styre deres egne rettigheder, men det kan de ikke, når folk i henhold til loven lovligt kan kopiere deres indhold."
"Så i stedet for et overvågningssamfund, hvor samfundet kontrollerer, hvad folk downloader og gemmer, er der tale om en generel kompensationsbetaling for lovliggjort privatkopiering," siger Jacob Graff Hedebrink.
Han uddyber formålet med ordningen ved at forklare, at når folk kopierer indhold uden at spørge om lov til kopieringen først, så kommer kompensationen i spil.
"Logikken er jo, at vi som samfund giver folk en vis ret til lovligt at kopiere visse former for indhold, som producenter og andre rettighedshavere bagefter ikke kan gå ud at sælge," lyder det fra Jacob Graff Hedebrink.
Han peger på, at alle lande omkring Danmark så som Sverige, Finland og Tyskland allerede har håndteret udfordringen med, at folk kan kopiere til deres lagermedier i computere og på telefoner. Og nu er det så Danmarks tur.
"I Storbritannien har man håndteret kopieringsspørgsmålet noget anderledes, da man principielt ikke må kopiere indhold fra eksempelvis tv," forklarer Jacob Graff Hedebrink.
Kompensationen falder år for år
I dag skaber kompensationsafgiften til kulturlivet - kaldet blankmedieordningen - årligt en omsætning på 30 millioner kroner til indholdsproducenterne.
Ved indførslen af ordningen tilbage i 1992 var målet, at man skulle op at runde en kopi-afgift på 100 millioner kroner. Indtil videre er en årlig kopiafgift på blanke medier dog kun nået op på 96 millioner kroner i et enkelt år tilbage i 1990'erne.
Læs også:Vildt slagsmål på vej: Nu vil de lægge nye musik- og film-afgifter på din pc og smartphone
Siden er kopieringsafgifterne dalet kraftigt i takt med, at de afgiftspålagte medier såsom analoge videobånd og digitale hukommelseskort er blevet erstattet af nyere medier med større lagerkapacitet som eksempelvis smartphones.
Med udspillet om reform af blankmedieordningen fra kulturminister Mette Bock (LA) tidligere på ugen, vil man således i en kommende arbejdsgruppe under Kulturministeriet skulle se på, hvordan de danske regler kan harmoniseres i forhold til resten af EU.
Arbejdsgruppen skal blandt andet undersøge, hvilke medier der skal omfattes af ordningen, og hvordan den konkret skal håndhæves.
"I Sverige har man kørt en evidensbaseret model med fokus på, hvordan folk kopierer og på hvilke enheder, de kopierer til. Taksterne er fastsat via en forhandling mellem hardware-producenter og rettighedshavere," forklarer Jacob Graff Hedebrink fra Copydan Kulturplus.
"I Finland derimod har man et organ, en form for et ekspertudvalg, der bestemmer medier og priser," fortsætter han.
Hvordan kompensationsafgiften skal håndhæves i Danmark, bliver et af de store spørgsmål, som Kulturministeriets arbejdsgruppe skal diskutere sig frem til i de kommende måneder.
Er kompensationen fair?
Jacob Graff Hedebrink, er det overhovedet fair, at borgerne skal betale for eventuelt at lagre indhold på deres computere og smartphones. Ingen siger jo, at det er producenternes indhold, som de lagrer?
"Det er korrekt, og det er derfor, at man kan lave undersøgelser, der viser det reelle omfang af den lovlige kopiering. Derefter kan man sætte kompensationen for, hvor meget kopiering der foregår."
Min nuværende smartphone har helt konkret ikke andet indhold liggende, end de tekster og billeder, som jeg selv har kreeret. Hvorfor skal jeg betale for at have mit eget indhold liggende?
"Det eneste gode argument for overhovedet at have en blankmedieordning er jo, at vi som samfund har bestemt, at man godt kan fabrikere visse kopier uden først at spørge om lov. Det bedste alternativ til et Big Brother-samfund med total overvågning af forbruget er at have kompensationsordninger for kopier."
Hvordan skal man så håndtere kompensationerne, hvis man indkalder 1.000 repræsentativt udvalgte danskere, sprætte deres mobiltelefoner op, og det viser sig, at ingen har nævneværdigt indhold liggende?
"I Sverige har man undersøgt kopieringen i 2016 på smartphones, og derfra er man kommet frem til, at smartphones skal omfattes af ordningen. Kopieringen undersøges tilsvarende også i Finland, Tyskland, Frankrig og anddre europæiske lande. Det ville være underligt, hvis Danmark adskiller sig væsentligt fra disse lande, men det må vi jo finde ud af via undersøgelser."
Er det kun etablerede kulturbrancher inden for eksempelvis film og musik, som kompensationen tilfælder, eller kunne kompensation til it-journalister på Computerworld også komme i spil?
"I dag er journalister ikke med i ordningen, men dem kunne man godt beslutte sig for at inddrage. Der er et lighedsprincip, der går ud på, at alle rettighedshavere har lige adgang til midlerne, uanset om de er medlem af Producentforeningen, Musikerforbundet, noget helt tredje eller ej."
Hvem får kompensationspengene?
Hvem skal så have alle disse kompensationspenge?
"To tredjedele af pengene fra blankmedieordningen tilfalder individuelt de rettighedshavere, der kopieres mest. En tredjedel går til vækstlag som eksempelvis nye produktionsselskaber og nye kunstnere, fordi Folketinget har bestemt det, eftersom hvis der er kopiering i et samfund, kan det være sværere at etablere nyt inden for de områder med kopiering."
En Computerworld-debattør beskriver situationen som om, man skal betale en fartbøde på forhånd for sin bil, fordi den potentielt kan køre for stærkt. Hvad mener du om det udsagn?
"Billedet med bilen er ikke helt det samme som med indhold, der kan kopieres. For hvis vi i samfundets interesse har besluttet os for, at vi gerne lovligt må kopiere indhold, hvordan kan vi på anden fair vis give de kunstnere og indholdsproducenter et plaster på såret, når folk bare kopierer indhold til deres private lagermedier?"
"Helt basalt, hvis vi som samfund griber ind i kunstnere og producenters måde at tjene penge på ved at tillade visse former for kopiering, så må vi jo give disse rettighedshavere noget andet, de kan leve af," fortsætter Jacob Graff Hedebrink.
Kan du give mig et konkret dagligdags-eksempel på, hvordan og hvorfor en borger skal betale en kompensation til rettighedshavere?
"Jeg har for nyligt optaget filmen De Grønne Slagtere via mit tv's harddisk-optager, og derfor vil jeg nok ikke købe den på DVD eller betale en streamingtjeneste for at kunne se filmen. Derfor skal film-producenterne og øvrige rettighedshavere kompenseres for denne tabte fortjeneste, fordi de jo ikke tjener noget på min kopi."
Hvad så, hvis jeg downloader TV-Avisen; skal produceren og DR så ikke kompenseres for, at jeg ser TV-Avisen fra min harddisk?
"Det kunne principielt godt komme på tale eksempelvis for de involverede journalister."
Streaming versus download
Ved I, om danskerne downloader og gemmer indhold, eller om de streamer, som eksempelvis musikindustrien flere gange har fortalt, at musikbranchens helt store redning?
"Vi ved, der foregår kopiering. Vi kender ikke omfanget, så lad os få det undersøgt. Rettighedshaverne kræver jo ikke penge, hvis der ikke er blevet kopieret. Men når de ikke kan forhindre kopieringen, kommer kompensationen i spil."
Når jeg kommer forbi en hjemmeside, så downloader jeg jo i princippet også indhold fra hjemmesiden bare ved at besøge den. Skal alverdens hjemmeside-ejere så også kompenseres, når der er danskere på besøg?
"Nej, der er via cache tale om en midlertidig lagring, som der ikke skal kompenseres for."
Hvad mener du, vil være en fair pris, som en smartphone-indehaver betaler for at kunne lagre musik på den?
"Det har jeg ikke nogen holdning til."
Hvor mange penge budgetterer rettighedshaverne med, at I kan få ind på en udvidelse af den nuværende blankmedieordning?
"Indtil videre er vi blevet holdt hen, så der findes ikke nogen budgetter for, hvor meget der kan komme ind. Vi forventer et niveau, der svarer til vores nabolande," runder Jacob Graff Hedebrink af.
Læs også:
Vildt slagsmål på vej: Nu vil de lægge nye musik- og film-afgifter på din pc og smartphone
