Artikel top billede

Microsoft introducerer ny OneDrive-funktion til malware-ramte pc’er

Microsoft introducerer Files Restore-funktionen i OneDrive for Business, der kan genoprette slettede filer eller redde dig fra et malware-angreb

I sidste uge skrev vi om en mulig Microsoft-funktion på vej, der kunne redde dig fra et ransomware-angreb, der havde krypteret hele din harddisk og OneDrive-mappe.

Det kan du læse mere om her: Microsoft på vej med smart OneDrive-funktion der kan redde dig fra et ransomware-angreb

Nu introducerer Microsoft selv funktionen, som selskabet kalder 'Files Restore' eller filgenoprettelse.

Funktionen vil foreløbig kun fungere for OneDrive for Business-brugere - virksomhedskunder - og funktionen gør, som navnet antyder, det muligt at genoprette filer, efter de er blevet slettet eller kompromitteret.

Microsoft selv kalder det en “komplet selvbetjenings-genoprettelsesservice,” hvor du fra en oversigt i OneDrive kan genoprette filer op til 30 dage gamle.

Du finder funktionen i OneDrives indstillinger, og du vil se oversigten som et histogram, hvor du vil se alle ændringer i dine filer.

For at genoprette filerne trækker du en knap langs tidslinjen og vælger den ønskede dato.

Funktionen kan være særlig brugbar, hvis en eller flere computere i virksomheden bliver ramt af et ransomware-angreb, hvor også OneDrive-mappens indhold bliver krypteret (hvilket kan ske hvis mappens indhold på computeren synkroniseres med skyen), hvorefter man kan genoprette indholdet ved at gå et par dage tilbage.

File Restore-funktionen udrulles fra i dag og over de næste par uger. Du kan læse mere om funktionen her.

Læs også: OneDrive bliver bedre til at synkronisere filer med længe savnet funktion




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere