Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Se tilbuds-dokumentet: Her er pensionskassernes tilbud på TDC - kan trække alle TDC's frie reserver ud i udbytte

Opdateret: Her er overtagelsestilbuddet fra pensionskasserne PKA, PFA, ATP og investeringsbanken Macquarie på TDC: Forbeholder sig ret til at trække 19 milliarder kroner ud i udbytte.

De tre pensionskasser PKA, PFA, ATP samt den australske investeringbank Macquarie lægger deres opkøbstilbud på TDC på bordet.

De fire selskaber afleverede i slutningen af januar under fællesnavnet DK Telekommuniation ApS det pågældende dokument til TDC’s bestyrelse, som i første omgang takkede nej.

Det kan du læse mere om her: Pensionskasserne forhøjer tilbud på TDC til mere end 40 milliarder kroner: Nu anbefaler bestyrelsen et salg

Siden har TDC’s bestyrelse dog droppet sine egne planer om at fusionere med TV3-ejeren MTG og istedet acceptere tilbuddet fra DK Telekommunikation.

Af tilbudsdokumentet fremgår det, at tilbuddet udløber 4. april klokken 20:00.

Skal salget til DK Telekommunikation gå igennem, kræver det, at to tredjedele af aktiekapitalen i TDC siger ja.

Sker det, vil resten af aktierne blive tvangsindløst og TDC afnoteres fra fondsbørsen i København.

“Det er tilbudsgivers hensigt at søge aktierne afnoteret fra Nasdaq Copenhagen på et hensigtsmæssigt tidspunkt (herunder, i det omfang Nasdaq Copenhagen tillader det, hvis tilbudsgiver efter gennemførelsen ejer under 90 procent af aktierne og stemmerettighederne i selskabet, eksklusive eventuelle egne aktier),” hedder det.

Læs også: Her er pensionskassernes plan med at købe TDC: Står klar til at investere massivt i mobil- og bredbånd

Sigter efter stort udbytte

Det fremgår desuden af tilbuddet, at DK Telekommunikation-konsortiet forbeholder sig ret til udlodde op mod 19 milliarder kroner i udbytte til sig selv, inden for det første år efter købet.

Beløbet er ‘svarende til TDC’s samlede frie reserver, herunder med henblik på at finansiere eventuelle betalinger fra tilbudsgiver til DKT Finance (enten ved udbytte og/eller tilbagebetaling af aktionærlån), således at DKT Finance kan foretage eventuelle betalinger i henhold til akkvisitionsfinansieringen,” hedder det.

DKT Finance er stiftet af DK Telekommunikation og ejer DKT Holding med hjemsted i Storbritannien.

DKT Holding er stiftet af DKTUK Limited, PFA InvestCo, PKA Holding og ATP Infrastructure, hedder det.

Du finder hele tilbuddet fra DK Telekommunikation her: TDC: Publication of offer document.

TDC holder generalforsamling 16. marts. Langt størstedelen af TDC's aktiekapital er ejet af udenlandske investorer.

Blandt andet har både britiske UBS og den amerikanske kapitalforvalter Blackrock inden for de seneste dage meddelt, at de er i gang med at opkøbe aktier, og at deres beholdning af TDC-aktier har rundet fem procent.

Til gengæld har T. Rowe Price Group solgt ud af sin aktiebeholdning.

ATP har tidligere været involveret i store kampe om sin aktiepost i TDC.

Pensionskassen kæmpede i midten af 2000'erne med næb og kløer for at forhindre, at dens aktier blev tvangsindløst, efter fem store kapitalfonde under navnet Nordic Telephone Company købte størstedelen af selskabet i 2006.

Denne kamp vandt ATP. Det kan du læse mere om her: NTC lægger tvangsindløsning på hylden.

Læs også: 

Pensionskasserne forhøjer tilbud på TDC til mere end 40 milliarder kroner: Nu anbefaler bestyrelsen et salg

Få overblikket: Her er op og ned i balladen om TDC's fremtid




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere