Artikel top billede

Skærmdump fra interviewet med Axios på HBO.

Google betaler Apple milliarder for fremtrædende rolle i Safari - sådan forsøger Apple at forhindre Google i at snage i persondata

Google betaler hvert år milliarder af kroner til Apple for at få lov til at være default-søgemaskine i Apples Safari-browser - også selv om Apple ikke har stor fidus til Googles privacy-tilgang.

Hvert år betaler Google milliarder af kroner til Apple for at sikre sig pladsen som default-søgemaskinen i Apples Safari-browser.

Det sker, selv om Apples topchef, Tim Cook, fornylig har kritiseret andre tech-firmaers tilgang til privacy og data-behandling, som han direkte har kaldt for ‘overvågning.’

“Disse store mængder af personlig data tjener kun til at berige de virksomheder, der indsamler dem. Det bør gør os alle meget urolige,’ tordnede Apple-topchefen således fornylig.

Han nævnte ingen navne. Men alle gættede på, at han sigtede efter især Facebook og Google.

Alligevel anvender Apple altså selv i stor stil Google på selskabets mange enheder.

Og det blev Tim Cook søndag nødt til at forholde sig til i et interview på HBO.

Her blev han spurgt, hvorfor Apple accepterer store betalinger fra Google for positionen som default-søgemaskine i Apples produkter - selv om Googles tilgang til privacy står i modstrid til Apples værdier.

“Fordi jeg mener, at Googles søgemaskine er den bedste,” svarede Tim Cook.

Til gengæld har Apple indbygget forskellige kontrol-mekanismer i Safari. De skal forhindre, at selskaber som Google tracker browser-historik og indsamler data, sagde han.

“Vi har privat webbrowsing. Vi har intelligent ‘tracker prevention.’ Vi har forsøgt at finde på måder, hvorpå vi kan hjælpe vores brugere gennem dagen,” sagde Tim Cook.

Han erkendte også, at løsningerne ‘ikke er perfekte.’

“Det skal jeg være den første til at erkende. Men det hjælper et langt stykke hen af vejen,” sagde han.

Der vil komme regulering

Tim Cook sagde også i interviewet, at han der vil komme regulering af tech-branchens tilgang til privacy.

Ganske vist er han ikke ‘stor fan af regulering’ og holder af det frie marked.

Men der kommer en tid, hvor man må erkende, at det frie marked ikke fungerer, påpegede han.

“Jeg er stor tilhænger af det frie marked. Men det frie marked fungerer ikke her. Jeg mener, at det er uundgåeligt, at der vil komme en vis grad af regulering,” sagde han.

Læs også: Der er ingen vej udenom: Google, Facebook og Amazon skal reguleres




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere