Konsulentaftaler for milliarder i spil: Gennemgang af de to nye SKI-udbud 02.15 og 02.17

Klumme: SKI har offentliggjort to rammeaftaler på tilsammen flere milliarder kroner. Her har du en gennemgang af de to aftaler, hvor SKI 02.15 er for ”slipsedrengene” altså mere rådgivende konsulenter, mens SKI 02.17 er for ”gummiskoene”, altså de mere udførende konsulenter.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribentens synspunkter.

SKI har netop udmeldt prækvalifikationen af formentlig landets to største It-konsulentrammeaftaler, SKI 02.15 It-rådgivning og SKI 02.17 It-konsulenter, hver især udmeldt med en forventet omsætning på 1,9 milliarder kroner – og det er da immervæk også en smule.

Det kan du læse mere om her: SKI prækvalificerer 36 it-leverandører: Er med i opløbet om milliard-store rammeaftaler: Se dem her

SKI 02.15 er det som vi kan kalde ”slipsedrengene” altså mere rådgivende konsulenter, mens SKI 02.17 er det, som vi kan kalde ”gummiskoene”, altså de mere udførende konsulenter.

I virkelighedens verden er der et ganske stort overlap imellem de to aftaler og konsulentydelser.

SKI er før blevet klandret for at overestimere omsætningspotentialet på deres rammeaftaler, formentlig for at gøre dem mere attraktive for bydere.

I dette her tilfælde er der også grund til at tro at omsætningspotentialet, og dermed værdien af rammeaftalerne, også er i den høje ende.

De nuværende konsulentaftaler kunne principielt have fortsat i et års tid længere end nu, hvis man havde udnyttet forlængelsesoptionerne fuldt ud.

Men SKI besluttede i januar 2020 at fremrykke genudbuddene af rammeaftalerne.

Beslutningen skyldes den juridiske usikkerhed om estimater af omsætningen på rammeaftaler, der er opstået i kølvandet på en EU-dom fra december 2018 og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens efterfølgende vurdering af dommen.

KFST kommer i sin juridiske vurdering frem til, at man som udgangspunkt ikke kan bruge en rammeaftale, hvis den forventede omsætning er overskredet. Styrelsen slår samtidig fast, at der er et vist rum for udvidelser af rammeaftalens værdi.

De eksisterende aftaler blev i sin tid udmeldt med omsætningsestimater på hver især 300 millioner kroner,

Dette estimat er utvivlsomt blevet nået, eller bliver nået, men om de nye aftaler så hver især når helt op til 1,9 milliarder kroner hver, fra de 300 millioner kroner tidligere, er nok trods alt tvivlsomt.

SKI har i hvert fald sørget for, at der er luft op til grænsen. Mit umiddelbare guestimate vil være nærmere 1-1,5 milliarder kroner per aftale over en fire-årig periode, men det er jo da også en slags penge.

Hvad kan man så købe på aftalerne?
Aftalerne er som nævnt meget overlappende. Hver af aftalerne består af syv obligatoriske ydelsesområder og syv valgfrie områder.

For SKI 02.15 er et obligatorisk ydelsesområde for eksempel ”It-relaterede strategier”, mens det for SKI 02.17 er eksempelvis”Projekt- og programledelse”.

Og så kommer det snedige, for alle de obligatoriske ydelsesområder i SKI 02.15 er sådan set blot valgfrie områder i SKI 02.17 og vice versa.

Er det så to total identiske aftaler? Nej egentlig ikke.

For at forstå forskellen må man jo gå ind i selve de to udbudsbetingelser. Og her har SKI sørget for at man får mange flere evalueringspoint for de obligatoriske områder end for de valgfrie.

Det kan man også se på de prækvalificerede virksomheder, hvor man på 02.15 netop ser de mere rådgivningsfokuserede virksomheder, og endda flere man måske ikke umiddelbart tænker som specifikke it-rådgivningsvirksomheder, mens man på 02.17 ser de projektorienterede it-virksomheder samt nogle ”it-konsulent broker” virksomheder.

SKI udtaler selv at man har fået både små og store specialiserede tilbudsgivere prækvalificeret.

Det har SKI før udtalt hvor det måske har klinget en smule hult, idet SKI jo bruger betegnelsen SMV om virksomheder under 250 ansatte. Men kigger man på de prækvalificerede denne gang vil man kunne se, at SKI faktisk har ret denne gang.

Her er både de helt store, og en passende mængde af reelle små og mellemstore virksomheder.

Hvis man sammenligner de prækvalificerede virksomheder med dem som er på de eksisterende aftaler, vil man kunne se fraværet af flere af de helt store, samt tilgangen af flere, i dette her spil, mindre spillere.

Nogle af de store har formentlig af en eller anden årsag no-biddet udbuddene, hvilket for mig at se er uforståelig, med det potentiale der er skitseret. Mens andre formentlig blot ikke er kommet igennem prækvalifikationen.

Et godt stykke arbejde
Og her må man jo sige, at den umiddelbart forholdsvis simple prækvalifikationsmetodik- og metrik som SKI har brugt, i dette her tilfælde har gjort et godt stykke arbejde mht. balancen mellem virksomhederne.

Med andre ord har SKI, efter min vurdering, fået lavet en rigtig fornuftig prækvalificering med initelt det rette mix af store og mindre virksomheder. Dels til gavn for virksomhederne men også til gavn for de offentlige Kunder der nogle gange har brug for masser af muskler og andre gange brug for specialiserede spidskompetencer.

Og med en kage, der måske godt nok er pustet en smule op, så er det stadig en ganske voldsom interessant kage at få et stykke af.

Tilbudsfristen er forlænget med cirka 14. dage i forhold til normalen på grund af coronakrisen og vil ifølge SKI kunne benyttes fra september 2020, hvorefter de nuværende eksisterende aftaler vil udløbe. 25 procent skal udskilles.

Så lur mig om ikke der bliver lukket en ikke ubetydelig mængde aftaler lige før september på de nuværende rammeaftaler af de nuværende leverandører, for det er trods alt bedre at have en fugl i hånden end 10 på taget.

Var jeg derimod en potentiel kommende SKI-leverandør, ville jeg omvendt nok overbevise min offentlige kunde om lige at vente og se.

Læs også: SKI prækvalificerer 36 it-leverandører: Er med i opløbet om milliard-store rammeaftaler: Se dem her

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Premium
Overblik: DXC Technology og Netcompany stormer frem som offentlig it-leverandør - Atea og Conscia taber terræn
Det offentlige Danmark bruger hvert år milliarder af kroner på it-indkøb. I løbet af 2019 tog DXC Technology og Netcompany store indhug i de offentlige it-budgetter - samtidig rykkede Atea og Conscia baglæns. Det viser nye tal fra Udbudsvagten.
Computerworld
Forsvarsministeren overvejer at give dansk politi lov til at blokere for websites uden dommerkendelse
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) vil diskutere muligheden for at give politiet mulighed for at blokere for websites uden dommerkendelse.
CIO
Podcast: Pandoras CIO Peter Cabello afslører sine tre vigtigste mål for digitaliseringen
Podcast, The Digital Edge: Hør Pandoras CIO Peter Cabello Holmberg fortælle om, hvordan et af verdens største smykkefirmaer arbejder med innovation og digitalisering af et traditionel offline salg, og hvordan Pandora udnytter data til at skabe en bedre kundeoplevelse.
White paper
Få arkitekturen på plads uden omfattende specialtilpasninger eller kodefærdigheder
I dette whitepaper får du en indsigt i KMDs WorkZone informationsplatform til private og offentlige virksomheder. Med WorkZone kan du modellere din specialiserede forretningsunderstøttelse entitet for entitet, opgave for opgave, proces for proces, så informationsarkitekturen flugter meget præcist med krav og ønsker. Og fordi KMD WorkZone er baseret på standardkomponenter og bliver driftet af KMD, er der altid styr på sikkerhed, governance og compliance. Dette whitepaper beskriver, hvordan KMD WorkZone fungerer som navet i en samlet informationsarkitektur på tværs af systemlandskabet og de enkelte fagløsninger. KMD WorkZone til understøttelse af eksempelvis Case Management, Records Management, Content Management, Contract Lifecycle Management og en række andre datadiscipliner uden behov for omfattende analyse, modellering eller konfigurationsprojekter.