Artikel top billede

Efterlysning: Tip museum om gode coronaløsninger

Danskernes opfindsomhed under pandemien skal bevares for eftertiden. Derfor søger Teknisk Museum eksempler på nogle af de mange initiativer, der gør en svær situation lidt lettere.

Mange sammenligner situationen i Danmark under pandemien med besættelsestidens krisestemning og sammenhold – og der er sikkert talrige holdninger til, om dén parallel er passende eller helt ude i hampmarken.

Men én sikker fællesnævner er den opfindsomhed, virksomheder og private udviser i en svær situation.

Nogle kæmper for at få dagligdagen til at fungere, andre bruger kræfter på at dække manglen på værnemidler som ansigtsmasker og håndsprit ved at omstille produktionen eller 3D-printe dele på køkkenbordet. Det vil Danmarks Tekniske Museum gerne dokumentere.

”Det er vigtigt, at vi får gemt disse historier. Derfor hører vi meget gerne, hvis man kender til nogle gode nye løsninger eller opfindelser,” siger museumsinspektør Jacob Thorek Jensen.

Museet har allerede været i kontakt med nogle af de virksomheder, som bidrager med løsninger til den nuværende sundhedskrise. Det er bl.a. Naturfrisk Group, som har omstillet produktionen på Nyborg Destilleri fra whiskey, rom og gin til sprit, som bruges til at lave håndsprit.

Udstilling på vej

Når museet igen kan slå dørene op, bliver det med en ny udstilling, som kommer til at vise nogle af eksemplerne på danskernes opfindsomhed under coronakrisen.

Udstillingen vil også rumme eksempler på tidligere tiders opfindsomhed frem fra museets samling. Som for eksempel da man under 2. Verdenskrig forsøgte at erstatte cykeldæk af gummi med reb.

Det lyder jo umiddelbart lige så attraktivt og langtidsholdbart som fredagsøl over Skype. Men begge dele er trods alt bedre end intet.

Museet vil også meget gerne høre fra virksomheder, der har omstillet produktionen under coronakrisen – eller hvis man kender til nogen, som har udviklet en god ide til, hvordan vi som samfund kan komme bedre gennem krisen.

Send tips direkte til museumsinspektør Jacob Thorek Jensen på jtj@tekniskmuseum.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere