Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.
I mange år har det været lovpligtigt for virksomheder og organisationer at fremlægge et klimaregnskab, der opgør, hvor meget direkte CO2-udslip virksomheden er ansvarlig for.
Dog gælder det lovpligtige regnskab ikke den indirekte udledning af CO2, der stammer fra bl.a. indkøb af hardware som arbejdscomputere.
Alligevel vælger flere og flere virksomheder at fremlægge CO2-regnskaber, der også inkluderer de indirekte CO2-udledninger for at sikre større gennemsigtighed og øgede handlemuligheder.
Derfor bør man som organisation også overveje, om man kan hjælpe den grønne omstilling på vej ved hjælp af sin hardware.
Virksomheder og organisationer er blevet gode til at indarbejde bæredygtige løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og som hjælper Danmark med at nå sit ambitiøse klimamål.
Men når det gælder hardware, er der fortsat mange virksomheder, som ikke er opmærksomme på, at der er klimagevinster at hente ved at stille de rigtige spørgsmål, når hardware skal udskiftes. Her kommer fire råd, der kan hjælpe din organisation til at vælge det mest bæredygtige hardware.
1. Indsigt: Uden indsigter er det svært at handle. Hvis ikke din virksomhed allerede kender til CO2-aftrykket fra den hardware, der benyttes, bør man starte med at kortlægge, hvor stor udfordringen er og hvilke kilder den stammer fra. Indsigt er afgørende for handling.
2. Strategi: De fleste virksomheder har nu en bæredygtighedsstrategi – men inkluderer den også hardware? I så fald bør strategien inkludere overvejelser om produkternes life cycle-aftryk – altså hvor stort et CO2-aftryk f.eks. en laptop sætter fra produktion over distribution til brug og bortskaffelse.
Hos Microsoft er der såkaldte ECO profiles tilgængelige for alle Surface-produkter, der netop giver gennemsigtighed ift. klimapåvirkningen af det enkelte produkt.
3. Vaner: Flere virksomheder skifter automatisk hardware ud hvert andet eller tredje år. En ny laptop udleder ca. 90 kg CO2 i produktions- og distributionsfasen. For en virksomhed med 500 laptops svarer det alene til 45 ton CO2 – og det er før at laptoppen overhovedet er taget i brug og inden den bortskaffes.
Derfor er det afgørende, at man undersøger sit produkts såkaldte repairability. Og at man ikke intuitivt skifter hardware ud uden at undersøge, hvorvidt det kan repareres eller i det mindste genanvendes.
4. Handling: Der er mange måder at skille sig af med brugt hardware – men kun få er rigtige. Hardware som laptops og anden elektronik indeholder en række stoffer, som skal bortskaffes på en bestemt måde for ikke at belaste miljøet.
Men hardware indeholder også værdifulde ressourcer, der kan genbruges og dermed reducere den samle miljø- og klimabelastning. Flere og flere virksomheder er begyndt at tage imod brugt hardware som laptops og mobiltelefoner og skiller sig af med det på en bæredygtig og forsvarlig måde, hvor de dele, der kan genbruges i andre sammenhænge, bliver det, mens resten bortskaffes med så minimal miljøbelastning som muligt.
Hos Microsoft har vi iværksat et såkaldt buy back program, hvor man i gennemsnit får 140€ for sit gamle Surface device. Uanset leverandør, bør enhver virksomhed bortskaffe sit hardware-affald så bæredygtigt som overhovedet muligt.
Vi mener, at forbrugere og virksomheder skal have mulighed for at sammenligne hardware-produkter, så de kan træffe et oplyst valg og hjælpe den grønne omstilling på vej og reducere negativ klimapåvirkning.
Det sker ikke af sig selv, men vi kan starte med at skaffe indsigter, udvikle strategien, ændre vaner og handle derefter.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.