Artikel top billede

Mens vi venter på it-konsulentrammeaftaler for fire milliarder kroner...

Klumme: Mange små og mellemstore leverandører er specialister inden for givne domæner, og ligger måske i Top 5 i Danmark rent kompetencemæssigt inden for dette givne domæne. Men det offentlige vil ikke kunne købe ydelser ind på SKI, hvis ikke leverandøren er blandt de 15 udvalgte. Hvad gør man så?

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter.

SKI begyndte i april 2020 prækvalifikationen på to af de måske største it-konsulentrammeaftaler i Danmark, SKI 02.15 It-rådgivning og SKI 02.17 It-konsulenter.

SKI fik en efter min vurdering ganske OK portefølje af tilbudsgivere prækvalificeret.

Det har jeg også skrevet om tidligere her i CW Konsulentaftaler for milliarder i spil: Gennemgang af de to nye SKI-udbud 02.15 og 02.17

Der skete imidlertid det, at nogle af de ”store” eller de ”forventelige” ikke kom igennem prækvalifikationen af en eller anden årsag.

Det tunge skyts blev kørt imod SKI med hensyn til krav om validering af blandt andet de referencer, som tilbudsgiverne blev prækvalificeret på baggrund af.

Helt berettiget

Dette er i øvrigt helt berettiget. SKI skulle naturligvis have valideret og tjekket referencerne som minimum på de tilbudsgivere, som de påtænkte at prækvalificere, inden de udmeldte resultatet af prækvalifikationen.

Rygterne vil vide, at der på denne baggrund blev udsendt massive dokumentationskrav til udvalgte prækvalificerede tilbudsgivere vedrørende deres prækvalifikationsanmodning.

Resultatet af denne proces blev, at der var sået så meget tvivl om validiteten af nogle af anmodningerne, at SKI valgte helt at annullere udbuddene.

Denne klumme skal ikke dreje sig om, hvad det formentlig har kostet de lad os blot sige 100 potentielle tilbudsgivere per aftale plus de første cirka to-tre uger for de 2 x 20 prækvalificerede tilbudsgivere, inden udbuddet blev endegyldigt annulleret. Men det er givetvis ikke småpenge.

SKI har efterfølgende købt lidt ekstra tid ved at udnytte forlængelsesoptioner, så man kan gentænke udbuddene.

SKI bør måske også bruge tiden på at gentænke ikke blot selve udbudsmaterialet, herunder hvordan prækvalifikationen foretages, men selve rammeaftalens grundfundament med hensyn til at få de rigtige leverandører på.

Først og fremmest er 4.000 millioner offentlige skattekroner til it-konsulenter/rådgivere en enorm sum. For mange - eller vel i virkeligheden de fleste, it-virksomheder/rådgivere - vil det at kunne få en del af denne enorme kage være vitalt, måske ikke direkte for overlevelse, men i hvert fald for vækst.

Hvorfor begrænse?

Hvorfor så begrænse leverandørantallet til kun 15 leverandører per aftale, som er det, SKI ville have? Og også har i dag på de to nuværende aftaler.

Er formålet ikke, at det offentlige kan købe de bedste konsulenter ind til de givne konkrete behov?

Mange små og mellemstore leverandører er specialister inden for givne domæner, og ligger måske i Top 5 i Danmark rent kompetencemæssigt inden for dette givne domæne.

Men det offentlige vil ikke kunne købe ydelser ind på SKI, hvis ikke leverandøren er blandt de 15 udvalgte. Hvad gør man så?

Man er en it-leverandør, som har præcis de kompetencer, en given offentlig Kunde efterspørger, men den offentlige Kunde kan ikke indkøbe det, da leverandøren ikke er på SKI. Her forudsætter vi en opgave over tærskelværdi.

Jamen, så er der som oftest ikke andre muligheder end at blive underleverandør til en af de givne 15 udvalgte. Og da det typisk er de ”store”, der bliver tildelt plads på rammeaftaler som disse, samt har kapaciteten til at håndtere disse typer partner-setups, er det jo sådan set blot med til at opfede de i forvejen fede lidt mere samt at tage marginer fra de lidt mindre.

Jeg vil derfor opfordre SKI til at overveje følgende i forbindelse med de kommende udbud:

- Gentænk antallet af pladser på rammeaftalen. Hvorfor skal der kun være 15 leverandører per aftale, når vi snakker om to aftaler af estimeret to milliarder kroner per styk? Der kunne sagtens være det dobbelte per aftale, også ville der stadig være mange, der skulle sorteres væk under udbudsprocessen.

- Indtænk et udbud, der tilgodeser dybe spidskompetencer. Langt de fleste specialiserede leverandører er jo netop specialiserede indenfor givne domæner, og det må da være en fordel for den offentlige kunde at få ”best of breed”. Det kunne for eksempel gøres ved at etablere flere parallelle rammeaftaler fordelt på segmenter og/eller ydelsesområder som for eksempel SKI 02.19.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.