Artikel top billede

Disney forventer hård konkurrence på det danske streaming-marked: "Markedet er fyldt med konkurrenter"

Streamingmarkedet i Danmark er fyldt med konkurrenter, lyder det fra Disney, der lancerer streaming-tjenesten Disney+ på tirsdag.

Efter et længere tilløb sætter Disney på tirsdag strøm til selskabets nye streaming-tjeneste.

Men det bliver i et hårdt presset dansk marked, lyder det nu fra Disneys nordiske chef, der forventer markant konkurrence fra danske og udenlandske konkurrenter.

“Det vil tage tid at bygge Disney+ op, og at det er et marked, som er fyldt med konkurrenter, men som vi også forventer vil vokse i de kommende år. Det ser jeg helt klart som den største udfordring,” fortæller Hans van Rijn, landechef for Norden og Baltikum i The Walt Disney Company til Børsen.

I august ramte Disney+ 60,5 millioner brugere fordelt på 17 lande.

Læs mere her: Disney+ rammer million-milepæl: Lancerer endnu en streaming-tjeneste

Men selvom den nordiske Disney-chef mener, konkurrencen er hård i Danmark, så forventer han alligevel, at markedet endnu ikke er mættet.

Samtidig understreger han, at selvom selskabet har oplevet stor interesse fra forbrugerne allerede, så er det tirsdag, at det for alvor skal vise sig, hvordan danskerne tager imod Disney+.

Prisen for den nye abonnementstjeneste lyder på 59 kroner om måneden for adgang til Disneys enorme underholdnings-katalog.

Læs også: Disney+ kommer til Danmark 15. september: Se prisen her




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

29. maj 2024 | Læs mere


Forbered dig effektivt på cyber katastrofen

Da det ikke længere er et spørgsmål om, om man bliver ramt men et spørgsmål om hvornår, er det essentielt at analysere angrebsflader og designe en effektiv sikkerhedsinfrastruktur, som afvejer sikring af centrale data og systemer mod hensynet til brugervenlighed og medarbejdernes produktivitet.

30. maj 2024 | Læs mere