Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Twitter retter igen Trump-tweets / Amazon klar til at levere podcast / IT-Branchen vil have løbehjul i gaderne

Twitter retter igen Trump-tweets. Amazon klar til at levere podcast. IT-Branchen vil have løbehjul i gaderne. Just Eat tjener millioner i Danmark

Hjerteligt velkommen til ugens sidste morgen-briefing fra Computerworld. Morgenens kvad er sammensat af din altid små-nynnende morgen-troubadur, Dan Jensen.

Twitter retter igen Trump-tweets

Twitter har endnu engang udstyret en hel række af præsident Donald Trumps mange tweets med et stempel, der fastslår, at pågældende tweet indeholder fejlagtige oplysninger.

Det sker efter, at Trump har postet en stribe tweets, hvor han angriber det amerikanske system for brevstemmer forud for præsidentvalget i USA 3. november. Trump har tidligere hævdet, at brevstemmerne åbner for snyd, og det er det spor, som han igen bevæger sig ud ad.

Han mener, at brev-stemmer-systemet er så usikkert, at eksempelvis andre lande kan fifle med resultaterne. Demokraterne har tidligere givet udtryk for, at de frygter, at Trump er ved at gøre klar til ikke at anerkende valgsresultatet, hvis han skulle tabe 3. november.

Twitters stempel fastslår, at det er ‘lovligt og sikkert at stemme per brev, det bekræfter eksperter og data’ og har udstyret hvert tweet med et link til en korrektion.

Du kan se et af de pågældende tweets her.

Amazon klar til at levere podcast

Amazon begynder at levere podcast som streamingtjeneste - i første omgang i USA, Storbritannien, Tyskland og Japan.

Podcastene vil blive udsendt via Amazon Music, hvor det er planen, at der over tid skal præsenteres ‘millioner’ af episoder af førende podcast inden for en meget bred vifte af genrer.

Amazon vil også selv producere en række podcast og har blandt andet indgået aftaler med Will Smith, DJ Khaled, Becky G og Dan Patrick om at blive værter på deres egne podcasts.

Amazon Music har for tiden omkring 55 millioner abonnenter.

IT-Branchen vil have løbehjul i gaderne

Brancheorganisationen IT-Branchen med hovedkontor i København er overhovedet ikke enig med forskellige fremtrædende politikere i kommunen, som ønsker at forbyde brugen af løbehjul i de københavnske gader - blandt andet med henvisning til, at mange af dem ligger og flyder rundt omkring og at de er til gene for andre.

IT-Branchen anerkender problemerne.

“Men al ny teknologi har brug for tid til at tilpasse sig i et samfund. Og et samfund har brug for tid til at tilvænne sig teknologien,” lyder det fra brancheforeningen i en meddelelse under overskriften 'Forbud mod løbehjul er ikke vejen frem.'

IT-Branchen lægger sig dermed helt på linie med ‘alliancen af elløbehjulsudbydere Voi, Tier og Lime,’ der har sendt dette åbne brev til den københavnske borgerrepræsentation, hvor de argumenterer for deres sag.

Just Eat tjener millioner i Danmark

Just Eats danske selskab landede i fjor et driftsresultat på 76,9 millioner kroner, mens bruttofortjenesten voksede med 10 procent, skriver Børsen.

Selve bundlinien landede på et overskud på 58 millioner kroner, hvilket ifølge avisen er en anelse mindre end i fjor.

“Vores bruttofortjeneste voksede med godt 10 procent. Vores omsætning steg faktisk mere end det, og det er i et marked, som sidste år voksede fire til seks procent,” siger topchef Carsten Boldt til avisen. Han vil dog ikke fortælle, hvor stor omsætningen er. men han vil dog ikke afsløre størrelsen på det danske selskabs omsætning.

Ifølge ham har Just Eat en million aktive kunder i Danmark, hvor der er 2,6 millioner husstande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere