Artikel top billede

Google overrasker med sin første 5G-smartphone

Google slipper sin første 5G smartphone løs, mobilen Pixel 5. Det er dog flere usædvanligheder ved årets smartphone-lanceringer fra selskabet.

Søge- og annoncegiganten Google arbejder oftest lidt anderledes en de andre etablerede mobilproducenter – givetvis fordi man sammen med Apple er en af de få selskaber der udvikler på ens egen økosystem til smartphones.

En lancering af en nye serie Pixel-telefoner har derfor ikke alene været et hardware-event, det var også skueplads for lanceringn af mange unikke software-features.

Det synes at være særligt udtalt i årets Pixel 5 lancering, hvor der hardware-mæssigt ikke sigtes efter at imponere, men i stedet satses på stadig mere snedig software-tricks.

Se også: Google slipper sine Pixel 4 topmobiler løs: Her er de første indtryk

Pixel 5G

Google bryder for det første med tidligere års lanceringer, ved kun at byde på en flagskibsmodel i år, Pixel 5. Denne ledsages altså ikke af en ’XL’ model med større skærm.

Næste overraskelse findes i motorrummet.

Her er det ikke Qualcomms stærkeste processor man finder, men den lidt mere ydmyge Snapdragon 765G processor. Nuvel denne gør en god figur i telefoner som OnePlus Nord, hvor den blandt andet giver 5G-evner, men den hører kun til den øvre mellemklasse.

Det der ellers bydes på, minder igen meget om OnePlus’ stærke mellemklassetelefon. Skærmen strækker sig over seks tommer og tilbyder Full HD+ opløsning og 90Hz opdatering, mens processoren får otte gigabyte ram, 128 gigabyte lager og et 4.080 mAh batteri at rute med.

Selve konstruktionen er IPX8-certificeret, hvilket skulle sikre mobilen mod vand, selv når den bliver dyppet under overfalden.

Kamera-tricks

Google har siden Pixel-seriens debut fokuseret på at give sine telefoner nogle unikke kamera-evner, nogle gange endda på bekostning af antallet af kameramoduler og megapixels.

I stedet for at byde på et utal af kameraer på bagsiden, tilbyde blot to moduler: En med standardsynsfelt på 12 megapixels og et med ultrabredt synsfelt på 16 megapixels. Dertil kommer et selfie-kamera på otte megapixels.

Med mobilen følger dog særlige nye foto-tricks som ’Portrait light mode’ som lader brugerne fintune belysningen i portrætfotos og en forbedret stabiliseringsteknik kaldet ’cinematic pan’, som efterligner den bevægelse der kan fås, ved at panorere mobilen på et videostativ.

En lillebror

Ud over Pixel 5 slipper Google også en større, 5G-variant af prisbomben Pixel 4a.

Læs også: Google klar med mobil prisbombe: Prisen for ny Pixel-smartphone begynder på 2.200 kroner

Modellen hedder Pixel 4a 5G og byder på den samme 765G processor som i Pixel 5. Skærmen vokser samtidig fra 5,8 til 6,2 tommer, hvilket gør Pixel 4A 5G lidt større end sin dyrere søskende. Her er skærmen dog af 60Hz typen.

I motorrummet er der desuden sparer lidt i forhold til Pixel, med lidt mindre ram samt et lidt mere beskedent batteri på 3.885 mAh.

Danmark forbigås igen

Begge telefoner får salgsdebut fra 15. oktober i udvalgte markeder – men altså ikke Danmark. Dermed overses Danmark igen, når det kommer til Google-produkter.

Pixel 5 får en debutpris på 699 amerikanske dollar, mens Pixel 4a 5G får en startpris på 499 amerikanske dollar. Det svarer til henholdsvis 4.430 og 3160 kroner før eventuelle told og afgifter.