Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Ugen i tech: Særlig tilbuds-Tesla bliver ikke til noget i 2021 / Asus Chromebox er en lovende og prisvenlig mikro-pc / VW satser udelukkende på Europa med ny ID.5 el-coupé

Ugen i tech: Særlig tilbuds-Tesla bliver ikke til noget i 2021 / Asus Chromebox er en lovende og prisvenlig mikro-pc / VW satser udelukkende på Europa med ny ID.5 el-coupé

Lige siden Tesla-chef Elon Musk offentliggjorde sin planer for sin kommende Model 3 elbil, har bilproducenten døjet med at levere en variant til de 35.000 dollar – et lovet prisskilt der var bidrog til at skabe stor interesse om modellen.

Der skulle gå flere år, fra den første model 3 blev leveret i sommeren 2017, til den første tilbudsmodel ’Standard Range’ til 35.000 amerikanske dollar, små 220.000 kroner, blev solgt mod udgangen af 2019.

Denne levede dog kun kortvarigt på markedet, før den blev afløst af en dyrere ’Standard Range Plus’, som dog kunne bestilles med særligt skrabet udstyr for igen at ramme prislejet under 35.000 dollar.

Muligheden for at få den særlige rabat, tilbydes dog ikke længere fra modelåret 2021, skriver netmediet Electrek, der noterer, at det dermed ikke er muligt at få den særlige prisvenlige model længere.

Herhjemme har tilbuds-Tesla varianten ikke været til at købe.

Billigste Model 3 i Danmark er en ’Standard Range Plus’, hvis debutpris er hævet fra introprisen på 369.900 kroner til 379.900 kroner i dag.

Asus Chromebox er en lovende og prisvenlig mikro-pc

Asus er ude med en ny årgang af sin interessante mikro-pc bygget op omkring ChromeOS styresystemet.

Med Chromebox 4 forener selskabet 15 watts laptop-processorer med op til otte gigabyte ram og op til 256 gigabyte lagerplads til at afvikle det ikke synderligt krævende styresystem.

Det hele er klemt ned i et kabinet der måler blot 15 gange 15 centimeter og fire centimeter i højden. Med maskinen følger et VESA-monteringskit samt en strømforsyning.

Maskinen får en debutpris på 289 amerikanske dollar, godt 1.810 kroner før eventuelle afgifter, med en dual-core 10. generations Core i3 processor. Stærkeste konfiguration er udstyret med en Core i7-10510U quad-core processor.

VW satser udelukkende på Europa med ny ID.5 el-coupé

Endnu en el-satsning fra tyske VW bliver indenfor det kommende år sendt ud på gaden. Ifølge motor-siden Motor1.com, bliver selskabets kommende SUV-satsning også sluppet løs i coupé-variant.

Modellen vil angiveligt hedde ID.5 og bygge ovenpå mellemklasse-SUV’en ID.4, piftet op med en synkende taglinje bagpå samt et mere aggressivt frontparti.

Mediet har allerede set den rygtede ID.5 model i aktion, hvor spinfotos afslører bilen trille omkring Nürburgring-racerbanen.

ID.5 vil dele platform med ID.4 og ID.3 hvorfor der kan forventes lignende motor og batteripakker. Modsat ID.4 vil coupé-SUV’en blive en europæisk eksklusivitet, noterer Automotive News Europe.

Den nye VW-elbil forventes at debutere en gang i 2021. Bevarer VW motoriseringerne fra de første ID.4 modeller herhjemme, kan der forventes op til 204 hestekræfter, 77 kWh batteri og 125 kW kvikopladning i de første ID.5 modeller.