Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Tech-sproget kan også give et nudge til en bedre verden: Lad os stoppe med at kalde det 'blackliste' og 'whiteliste'

Klumme Verden ER altså ændret, når en global CTO taler om Black Lives Matter, corona og bæredygtighed. Og selvfølgelig en masse om teknologi.

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for skribenternes synspunkter

Fremover kalder vi brownfield for ’system conversion’, whitelist hedder ’approved’ og blacklist er ’non-approved’. Det sagde SAP’s øverste teknologi-ansvarlige på sin keynote på den globale udvikler-konference SAP TechEd fornylig.

For første gang nogensinde var eventen 100 procent virtuel, så jeg deltog fra sommerhuset på Samsø, hvor jeg blandt mange andre lyttede til Jürgen Müller (SAP’s CTO).

Han talte blandt andet om Black Lives Matter, corona og bæredygtighed, hvilket måske vil komme bag på nogen, når konferencen først og fremmest er teknologi og deep dive produktorienteret.

Du kan læse mere om hans keynote her: SAP vil gøre programmeringssproget ABAP hot: "Vi er endnu ikke en særlig udviklervenlig virksomhed. Det vil vi gerne ændre"

Nudge i den rigtige retning

I forhold til Black Lives Matter og strukturel racisme er tanken, at vi bør påvirke vores tech-sprog, så det er renset for mulige negative undertoner.

Nogen vil helt sikkert synes, at det er noget pjat, og at det er at gå for langt i forhold til at være politisk korrekt. Men jeg synes, at sproget betyder noget, og det må gerne nudge os i den rigtige retning.

Jeg har snart sølvbryllup, og min hustru er sort. Derfor kan jeg på det personlige plan skrive under på, at dumsmarte bemærkninger betyder noget - uanset hensigten med sådanne bemærkninger.

Der er i sig selv intet galt med ordet blacklist, og jeg har selvfølgelig aldrig associeret ordet med racisme, og det tror jeg heller ikke andre har gjort.

Men at tage fat på disse og andre gloser sender et vigtigt budskab.

Derfor synes jeg, at det er helt fint, at globale virksomheder vælger at lave sådan en sprogpolitik.

Signalet handler om at tage et ansvar, og det bliver en del af kulturen. I sig selv ikke afgørende, men et lille skridt i den rigtige retning. Og i hvert fald bliver det sværere at diskriminere i en organisation, hvor topledelsen sender den slags signaler.

Corona og klima

På corona-området kunne Jürgen Müller fortælle om arbejdet med at udvikle den tyske Corona Warn App og om den internationale gateway, der får smittestop-apps fra mange EU-lande til at tale sammen.

Teknologien er et open-source-projekt, hvor 13.000 forslag, ændringer og input er samlet op via Github.

Og på bæredygtigheds-dagsordenen handlede det om, hvordan CO2-mål kan og bør indgå i vores digitale forretningsprocesser for understøtte bekæmpelsen af klimaforandring.

Det handler om at have transparens i forhold til klimabelastningen, så forretningsmæssige og operationelle beslutninger bliver taget med data om CO2-udslippet som en naturlig del af beslutningsgrundlaget.

En ny tid

Selvfølgelig talte Jürgen også om SAP’s nye teknologier, om udvikler persona, om SAP Business Technology Platform, om AI, om GDPR og privacy, om cloud og om sikkerhed.

Men det er påfaldende for mig, at digitaliseringen nu har så vidtgående betydning for vores samfund, at man ikke længere KUN kan tale om den slags emner.

En global CTO for en stor it-leverandør er nærmest tvunget til at sikre sig, at teknologien bidrager til at løse verdens største problemer.

Sådan var det ikke for 10 år siden.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.




Computerworld
Efter Windows 11-lækket: Her er de nye elementer - og lanceringsdatoen
Podcast: Hvad kan Windows 11 tilbyde? Hvad kræver det af dit hardware? Hvornår kommer det? Og hvorfor har NNIT indsat Pär Fors som ny topchef? Ham har vi mødt på hans kontor i Søborg. Få svarene i denne episode af Computerworlds nyhedspodcast.
CIO
Årets CIO 2021: Nu skal Danmarks dygtigste CIO findes - er det dig? Eller kender du en, du vil indstille?
Det er den mest eftertragtede titel for danske it-chefer og CIO'er, der er på spil, når Årets CIO kåres 16. september 2021. Søg selv eller prik til en, som du kender - og læs mere om prisen her.
White paper
Whitepaper: Sådan kobler du kunstig intelligens på forskningen
Målrettet anvendelse af AI og High Performance Computing skyder genvej til indsigt i store mængder rå data og – i sidste ende – gennembrud i forskning og udviklingsarbejde.