Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter
Modellen giver virksomhederne mulighed for at starte op og begynde at afprøve og benytte sig af outsourcing mulighederne, både i forhold til adgang til en større pulje af højt kvalificerede resurser og samtidigt begynde at få økonomiske fordele/besparelser på deres udviklingsbudget.
BOT-modellen
BOT-modellen står for (B) Build – etablering/opbygning; (O) Operate - drift; (T) Transfer – flytning til et eget setup.
Modellen henvender sig oftest til virksomheder, som allerede fra start gerne vil etablere sig i et eget setup, hvis outsourcingen fungerer som forventet; Ofte afprøvet via et eller flere pilotprojekter eller afprøvning over en forud aftalt tidsperiode, hvori man har prøvet kræfter med outsourcing og har fået styr på sine processer og procedurer.
Modellen kan også bruges af mindre virksomheder, hvor de senere eventuelt ønsker at etablerer sig sammen med andre i branchen, men mere om dette i en senere klumme.
Hvis vi ser på BOT-modellen
(B) Etablering/opbygning
Hvis man ikke har mod på at starte op for sig selv i første fase, så kan et samarbejde med en ekstern partner være brugbart, så man derved får styr på sit setup, og man kan vokse og få styr på sine procedure og processer.
(O) Drift
Dernæst skal man opbygge sit operationelle og organisatoriske setup, så det fungerer så optimalt som muligt via fasen (O), og her får man styr på ens lokale operation og organisation (drift), så den funger sammen med ens egen hjemmeorganisation, endelig indarbejde man alle de interne rutiner der skal til, for at få det mest optimale ud af ens outsourcing.
Når denne fase er ved at være på plads, så bør man overveje, om det kan betale sig at gå captivt (sætte sit eget setup op).
Motivationen hertil kan være begrundet i flere årsager, såsom 1) ens forventede opbygning af setuppet i fremtiden (størrelsen af setuppet); 2) mere kontrol og opbygning af et eget DNA i den outsourcede organisation; 3) ingen afhængighed af andre, m.m.
(T) Flytning til eget setup
Hvis/når man vælger at gå selvstændigt (captivt), så går man til fasen T (Transfer), hvor man flytter setuppet ind i en egen juridisk og administrativ enhed.
Som en tommelfingerregel så bør man ikke gå captivt, før man har økonomi til at drive sit setup administrativt beregnet ud fra de omkostninger, som man sparer ved at flytte fra en eventuel ekstern leverandør/vendor (deres administrative omkostninger på toppen af de direkte omkostninger til de hyrede konsulenter) til sit eget.
Vendepunktet ligger ofte ved omkring 70 til 80 medarbejdere afhængigt af geografisk område og lokale omkostninger, hvorfor en simple due diligence bør være beslutningsgrundlaget, hvis man har et transparant kontrakt med sin leverandør/vendor.
Hvis ovenstående er positivt, så er der ingen tvivl i min hjerne om, at man bør gå captivt, for så får man mere kontrol med sit personale og man kan lettere sikre sit eget DNA i virksomheden, som man etablerer, samt personalet vil alt andet lige føle sig mere tilknyttet til firmaet.
Endelig vil fremtidige besparelser kun falde i ens egen lommer og ikke en ekstern leverandørs lommer, for jo flere folk man får, jo mindre bliver timeomkostningen per produktiv time, hvilket må være målet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
